Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagligt liv i en tyrkisk by. — Påvirkning fra Europa. — Softaerne. — Tyrkiske rangforhold. — Civile og militære. — Almindelige højtider: bryllup og begravelse. — Tyrkerne som ægtemænd. — Hvad man lever af? orientalsk ædruelighed. — Religiøse fester i Ramazan og Bairam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324
hvorledes helten i eventyret på den made kommer ind imellem
nye folk, og også fra senere perioder omtales denne skik oftere;
nu derimod vil man vanskelig træffe på steder , hvor den
bliver overholdt, dels fordi som anført overhovedet så meget af
det gamle fortrænges, dels fordi kun få familjer i Tyrkiet have
bevaret den rigdom, som udkræves til en sådan optræden. De
tunge, økonomiske forhold i nutiden have også på dette område
af folkenes livsvaner og kulturformer gjort deres triste indflydelse
gældende.
I reglen vil man derfor umiddelbart efter måltidet gå over
til festens anden halvdel, nemlig hjemførelsen af bruden eller
eventuelt af brudgommen. Der er nemlig to former for denne
ceremoni, alt eftersom det er den ene eller den anden af ægte
folkene, der gøres til hovedpersonen i optoget; i Ægypten er
det almindeligvis brudgommen, der må finde sig i at blive trukket
en tre, fire timer omkring i gaderne, førend han får bruden at se.
Forrest i optoget går musiken, og derefter en lang række unge
mennesker med lys eller fakler i hænderne; bagest kommer brud
gommen mellem hans brudeførere, i reglen hans nærmeste slægt
ninge, som ere udstyrede med vældige buketter. Toget bevæger
sig meget langsomt og gravitetisk afsted, og hele afstanden, der
tilbagelægges i de tre timer, er så godt som ingen ting; thi for
uden det sendrægtige marschtempo skal der også på flere steder
gøres holdt, for at de brudetoget ledsagende gøglere og spring
fyre kunne få lejlighed til at opføre deres »fantasia«.
En orientalsk »fantasia« — hvor lyder dette ord ikke til
lokkende med sin romanske, fremmedagtige klang! Og hvad
forstår man så egenlig derved; ja, det er ikke så lige at forklare;
thi »fantasia« er et meget omfattende begreb. Vicekongens fore
stillinger i den store opera med europæiske tenorstjærner er fantasia,
men en arabisk riwåjåti (eventyrfortæller) med sit snøvlende
foredrag og sin enstrængede violin kan også gøre fordring på,
at hans præstationer benævnes med det samme ord; når en mand
går rundt med en lirekasse og en abekat, laver han fantasia,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
