Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagligt liv i en tyrkisk by. — Påvirkning fra Europa. — Softaerne. — Tyrkiske rangforhold. — Civile og militære. — Almindelige højtider: bryllup og begravelse. — Tyrkerne som ægtemænd. — Hvad man lever af? orientalsk ædruelighed. — Religiøse fester i Ramazan og Bairam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292
andet til at begynde med end en lille kop kaffe; men det er
man nødt til at finde sig i, da forholdene nu en gang kun ere
indrettede herpå. Det er i det hele en gylden regel for den,
der færdes i fremmede lande, at han i levemåde så meget som
muligt skal rette sig efter de folks livsforhold, han lever imellem ;
at ville indrette alt på sin egen, tilvante fagon, er altid meget
dyrt og desuden ikke praktisk for den, der går ud på at træde
i så nær berøring med befolkningen som muligt.
Man kender ikke i Tyrkiet det store antal retter, som i
Ægypten er det sædvanlige selv under dagligdags forhold; men
dette opvejes af, at disse her hos Tyrkerne gennemgående ere
mere substantielle, og er menuen end kortere på navne, er den
fyldigere i indhold. Kun ved højtidelige lejligheder i fornemme
huse kan man komme til disse endeløse diners, hvis sammen
sætning for os er så gådefuld, fordi man modsat europæisk
middagsskik aldeles ingen regler synes at iagttage for rækkefølgen
af retterne.
Det kød, som mest anvendes, er fårekødet, derimod
er nydelsen af hestekød gået fuldstændig af brug; at dette
i ældre tid har været anvendt, ses af vidnesbyrd i literaturen,
hvor kødet af unge, stærke heste atter og atter omtales som en
stor delikatesse, således i fortællingerne i »de fyrretyve vezirer«,
som i deres tyrkiske form stamme fra det femtende århundrede.
Det er en levning fra den tid, da de osmanniske Tyrkere levede
som nomader på stepperne, således som endnu den dag i dag
Kirgiserne, og da ganske naturlig kødet af hesten har været et
af de lettest tilgængelige næringsmidler.
Som rettroende Muhammedanere skulde Tyrkerne egenlig
afholde sig fra nydelsen af alle stærke drikke; men ligesom de
gennemgående ikke ere synderlig fanatiske i deres tro, ere de
særlig på dette punkt meget langt fra at opfylde Koranens for
maninger; det går lystigt til både med vin og arrak, og særlig
denne sidste drik kan fryde sig ved en sjælden popularitet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
