Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexandrette. — Sociale forhold i Kilikien. — Historiske minder. — Tarsus og Mersina. — Grækerne i Tyrkiet (Rumier). — På Xenofons hærveje. — De syv soveres hule. — Armenierne i fortid og nutid. — Tcherkesserne; deres modsætning til deres omgivelser. — Kurderne. — Over Tchiftekhân og Eregli til Konja
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252
Lille-Armenien. Det er dog dette sidste, som bevarer sin
uafhængighed længst under de forfærdelige hærgninger af for
skellige folkeslag; men skønt de armeniske konger udfolde en
betydelig dygtighed ved at lavere mellem Byzantinerne og
Perserne og senere ved at holde gode miner med Tatarfyrsterne
for således at undgå deres ødelæggende horder, bliver der dog
gjort en ende på deres selvstændighed, og tilsidst går Armenierne
op i de osmanniske Tyrkeres stadigt voxende rige.
Nu til dags ere Armenierne spredte overalt, og deres
begavelse som handelsfolk har særlig anvist dem plads i byerne;
i Konstantinopel er den armeniske nation den talrigste efter den
græske. Det er en dygtig, men samvittighedsløs race med frem
trædende fysiske egenskaber; de armeniske kvinder med deres
brændende sorte øjne høre til de smukkeste i verden. Deres
religion er den kristne; de ere katholiker, som dels have deres
patriarker og dels have givet sig ind under paven i Rom, en
stilling, hvorved de mene at have særlig krav paa beskyttelse
fra de europæiske magters side.
Armeniernes forhold til den tyrkiske regering har nemlig
bestandig været det slettest tænkelige. På den ene side har
enkelte guvernørers brutalitet eller den tyrkiske pøbels fanatisme,
på den anden side Armeniernes lyst til at erobre en særlig plads
i staten og stilles mere begunstiget end andre statsborgere stadig
kunnet holde spændingen vedlige. Armenierne arbejde i følge
hele deres karakter med list og intriger; fordrejede fremstillinger
i den europæiske presse, hvorved de fremstilles som stakkels
ofre for tyrkisk vilkårlighed, ere et yndet våben; man har endog
haft exempler på, at de selv ved agents provocateurs have frem
kaldt uroligheder og små forfølgelser for derved at få lejlighed
til at forebringe klager mod en guvernør og erhverve sig selv
glorien som martyrer for den undertrykte religionsfrihed.
I denne underjordiske kamp ere de snu Armeniere de
mere langsomme Osmanner overlegne, og det er derfor ikke
så underligt, at disse betragte dem både med frygt og had.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
