Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sheikens autoritet. — De retslige forhold. — Udplyndringen af fremmede. — De indbyrdes stammefejder. — Ørkenboernes militære egenskaber. — Deres tapperhed forskellig fra den europæiske. — Hensigten med stammefejderne. — Beduinernes fremtid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
efter nogle spilfægterier atter at fjærne sig hver til sin side. Det
ser pragtfuldt ud, et rytteriangreb af beduiner; men det er også
alt; man skal se dem komme farende, liggende fremme i sadlen
med kappen stående stift ud efter dem og med den bøjelige
lanse, hvis spids stadig svipper op og ned, løftet frit i højre
hånd, medens de med gentagne, hvinende tilraab få hestene til at
anspænde sig endnu yderligere, og da, hvad enten man selv rider
med i deres række eller står ventende med riflen i hånden for
at tåge imod dem, vil man rives med af dette vidunderlige syn
og føle sit hjærte banke i livligere takt, thi endnu er vi dog —
turde jeg, vilde jeg tilføje et Gud ske lov — trods al vor
humanitet og civilisation ikke kommen længere fra vort udspring,
end at mænd glædes ved synet af raske mænd med våben i
hånd. Men det er som sagt også alt; denne rent æsthetiske
glæde vil der — og er man på den anden side, kan det jo være
heldigt nok — snart gøres et dybt skår i, når man et øjeblik
efter ser de samme vilde ryttere gøre en vending med hesten og
forsvinde, som de kom.
Et par dage efter at jeg havde forladt Rusafa, og var på
vejen mod vest ind igennem de mest ukendte egne af den syriske
ørken, overraskedes jeg en formiddag, bedst som vi red, ved, at
Mansur pludselig varskoede mig om at gøre min riffel parat, thi
maske blev der snart brug for den, og på mit spørgsmål om,
hvad der var i vejen, pegede han ud i horizonten og sagde:
»Der kan Du selv se. « Det var netop det, jeg ikke kunde; thi
beduiner har øjne som falke og ikke som Europæere, og han fik
tid til at forklare mig, at han havde opdaget fem ryttere, der i
fuld fart stilede lige imod os, og jeg fik ladet mit Winchester
gevær længe førend jeg opdagede nogle smaa sorte punkter, der
vare i bevægelse hen over sletten. Men det vårede ikke længe,
før de smaa prikker blev til rytterskikkelser, og da de vare komne
noget nærmere, saa vi, at de delte sig, og medens de tre fort
satte deres ridt lige. imod os, gjorde de to en volte ud til hver
side: »Pas nu på,« sagde Mansur, og jeg begyndte også selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
