Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - På vejen til Damaskus. — Baalbek. — Første indtryk af et af jordens paradiser. — Byens historie og dens historiske minder. — Moderne liv, i hjemmet og på gaden. — Kvinderne og deres sociale stilling. — Opdragelsen og undervisningen. — Literaturen og religionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
former, for byen som for individet, kun et tidsspørgsmål. Men
endnu er Damaskus rent islamitisk, det er den af Gud velsignede
stad, som de fyrretyve Europæere, der bo her til stadighed, og
de to halveuropæiske hoteller ikke have formået at påtrykke noget
karaktermærke, der er værd at tale om.
På gaderne i Damaskus vil man derfor se det ægte orien
talske folkeliv; det er et billede med stærke farver og brogede
folketyper, som vexle så hurtigt mellem hverandre, at man knap
får tid til at holde rede på dem alle. Damaskus har nemlig i
forhold til sin folkemængde, der kan anslås til halv andet
hundrede tusind, en forbausende mængde forskellige nationaliteter
at opvise. Lad os derfor en gang foretage en spadseretur gennem
bazaren for at se og høre på disse mennesker på nært hold,
men lad os først gå hen til min ven Ahmed ibn Hassan ; han
kan være god til at have med, hvad enten det gælder at slå en
handel af med en gammel, lumsk købmand eller jage et par
tiggere væk eller give oplysninger om gamle bygninger og
monumenter.
Min ven Ahmed var utvivlsomt den mærkeligste af alle
mine bekendtskaber fra Damaskus; jeg kendte ham allerede fra
den første måned, jeg opholdt mig i byen, og traf ham første
gang på en ret ejendommelig made. Jeg omgikkes den gang
med en plan til en rejse til byerne Djof og Hail, noget, som
den tyrkiske guvernør for resten senere fik forpurret, og ledte
da efter en passende fører. En af mine bekendte, en politi
officiant, som hed Jachja effendi og således var min navnefætter
(jeg gik nemlig under det samme navn, som på dansk betydef
så meget som hr. Johannes), havde lovet at hjælpe mig hermed,
og en eftermiddag gik jeg derfor ud for at træffe ham på en
barberstue, hvor jeg vidste, at han ofte kom hen for at fordrive
et par timer; i Orienten ligesom i det gamle Rom er barberens
bod nemlig lige så vel som kafeen et yndet samlingssted, hvor
man gærne sidder og sladrer tiden bort. Jachja effendi var
imidlertid ikke kommen, derimod sad der en mand, iført stad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
