Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - På vejen til Damaskus. — Baalbek. — Første indtryk af et af jordens paradiser. — Byens historie og dens historiske minder. — Moderne liv, i hjemmet og på gaden. — Kvinderne og deres sociale stilling. — Opdragelsen og undervisningen. — Literaturen og religionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
skarer sprænge portene, storme Johannes den døbers kirke, og
på de mure, som havde gemt en af kristenhedens dyreste
relikvier, rejses nu en af Islams helligste bygninger. Thi Damaskus’
oldtids ry betager også erobrerne, og dens gamle monumenter
drages ind i deres religiøse legenders kreds. Når en gang
henimod verdens sidste tider Antikristen kommer og vinder al
folket for sig, så at herrens udsending, mahdien, med en lille,
forladt flok må indeslutte sig i Jerusalem, da skal Sidnå Isa
(d : den herre Jesus) fare fra himlen ned til den højeste minaret
på Welids moske i Damaskus, og derfra skal han f]yve ud og
fælde Antikristen.
Det er her den gamle, i kulturhistorien bestandig tilbage
vendende kendsgærning, at ved de forskellige religioners brydning
gudsdyrkelsens pladser bestandig blive de samme; den nye tros
bekendere rejse ikke nogen ny bygning, men de indrette den
gamle til den nye brug og søge at bevise deres historiske
adkomst ved nydannede legender. Her, hvor kejsertidens Damas
kenere havde et tempel, rejste de følgende århundreders kristne
deres Johanneskirke , og indenfor de samme mure lyder nu
bekendelsen af Muhammed som Guds sande profet.
Under Umajjaderne er det, at Damaskus når sit politiske
kulminationspunkt som hovedstad i et rige, der strækker sig fra
Eufrat og til Atlanterhavet; allerede da Abbasiderne flytte
rigets tyngdepunkt til Bagdad, spores en tilbagegang, som i de
følgende tider voxer sig større og større, navnlig begrundet på
de forfærdelige ydre politiske forhold. Tatarer og Tyrker over
svømme landet , og den rige handel- og industridrivende by er
naturligvis stadig målet for disse barbariske horder. Under disse
forhold synker den ved en blanding af ny og gammel race
fremståede arabiske stadboer ned til en villieløs person, hvem en
ejendommelig religiøs opfattelse endog røver det sidste, nemlig
evnen til at tåge initiativ, og det føles’ næsten som en lettelse,
da Osmanerne endelig tåge styret, og den gamle by, som Hadrian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
