Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Æ ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ælas 856 Ællem
Ælasgattet, v. fad. (ælasget) bringe til Live,
til at kvikne til igjen.
Ælasget, » n. (teilet) reviviscere, resipiscere,
komme til Stue (efter Besvimelse). kvitne til
-gastet, v, eis/», id.
Ælasket, v. n. = ælasget.
Ælaset, V. n. 1) non satis commode se ha
bere, mediocriter valere, lene [na nogeru
ledes. 2) /s«/6 raøan, gaa og rusle saa
Imaat; boccuk oidnujek dobbe ælasæmen,
man kan se Rensdyrene gaa og rusle der
henne 3) ire, venire, adesse paulisper,
gaa, komme, opholde fig for en fort Stund
(Nr- fidnat); ellikgo su stuovost? ælasim
galle, var bu i hans Stue? ja jeg var
tnbom; ælasam gaskotagai skuvlla-vie
sost, je« fer imellem indorn i Skolehuset
Ælat, aelaha, s. = ælatak.
Ælatak, tåga, s, (teilet) 1) locus tibi rhe
nones versantur, pascua, @tet>, hvor Nen I
har opholdt fig eller kan leve eller pleier I
at opholde fig, ©ræggang. 2) vestigium i
bestiarum, UKærfe, Spor efter Dyr; boccu
ælatagak legje dobbe, ber var Spor ester !
Nen derhenne.
Ælatallat I. -taddat, -talam, -tadam, v
cont. (bietet) føge eller aibeide paa strceve
at holde t Live, at opholde Livet: ælatalla ’
hægas, han stra?ver mcd at opholde Livet,
hiatus, -tusa, s. (Nietet) victus, alimenia,
Ltvsopholo, færing, Levnetsmiddel: lossi
dattujuvvut mon-asiu ælatusa diti, Lue,
/ti.t 04,
Ælatus-gæidno, -gæino, s. Na?ringsvei.
Ælatus-moras, -morras, s. Ncrringssorg
Æle, verb. auxil negat. = ale.
Æleb, ælleba, s. = æleg.
Æled, s. — æleg.
Æleg, ællega, (ællet) animans, animal
noget Levende, Kreatur, Dyr.
Ælek, æla, s. Sy. grex, Bostabi æla
olma, vir dives pecudis, en Mand rig paa
Bojkab.
åletet, ». /«rf. (æiiet) l) viuim servare
alere, lade leve, holde i Live, opholde, ernære
forsorge (jfr. biebmat); Fo ibmel æletifci
min, dassago mi fastain gavnadep, naax
Gud mlde lade os leve, til vi igjen træffeS;
i læk sust dam made go akas ja manaides
satta æletet, han har ikke faameget, at han >
tan opholde, fpbe Kone og Barn. 2) ali
et vivere posse, oære muligt, lade sig gjore
at leve; i dast ælet, her kan man ikke leve. , /
Æletægje, s. verb. (åletet) ©rnærer, For- :
sorger; jæcas æletægje son læ, han ernærer
sig seiv. A
Ælgastet, v. a. — jælgastet. a
Æljok, adj. Sy. = ælljar.
e, Æljotaddat, v fr. (ælljoi) nu og da anfpore
eller qjore fle>e ivrige.
e> Æljotastet, v. dem. (ælljoi) anfpore lidt
l. Æljotebrae, adj. Sy. (ælljo) o^ «
diosus, lab.
Æljotet, y. /«rf. (olsoi) -. ælljosmattet.
l’ Æljotovvet, v. subj. Sy. (æljotebme) iuna
v rum fieri, blive lad.
a j Ællajet, v. inch. Sy. = ællat.
i, i Ællamus, -musa, <?. victus (= ælatus)
– bægga-ællamus, Levnetsmiddel
-, ! Ællanet, v. inch. = ællat.
D Ællat, «Ham, ællajim, v. inch. (vellet)
i viviscere, komme til Live, leone op kvikne
r tv; de son galle ælla, Matth. 9, 18;
mv bardne læi jabmam ja læ fastain
ællam, Lue. 15, 24; ællai oamedovddo,
©ampitttiifjeben levnede op.
. Ællataddat, tadam, v. fr. (ællatet) soae at
i bringe (flere) til Live.
• Ællatet, v. fad. (ællat) vivificare, bringe
W Live igjen, fremkalde til Live; basse
vuoigrja ællat min siste odda olbmu, den
Helligaand bringer et nyt Menneske tillive i os
Ælle, s pers. et adj. (teilet) vivus, animal,
Levende, levende Ting, Dyr: dubmit ellid
ja jabmid, bpmme Levende og Dode; ælle
osko, oamedovddo, reüenbe" Tro, Sam
vttttghed; NUen dakkat, levendegjore; laid
dit sin ælle cacce-agjagi lusa, Äab. 7, 17;
oidnim stuora teile, jeg faa et stort Dyr!
bileiet, v. dem. (ællet) som fnarest opholde
[tg, ajore Vesog: dobbe vel ællelam, de
boadam æska, jeg stal endnu bermen som
Wärest, saa forst kommer je«: ællelam olmus
et temmehgt aldrende Menneste.
Ællem, s. verb. (wellet) vita, Liv, Levnet
9umiærelfe (jfr. hægga); dat gæidno læ
gargge, mi ællemi doalvvo, Matth. 7, 14;
dam siste læi ællem, ja geilem læiolb
mui cuovgas, Joh. 1, 4; go son ini su
ællemaiges balvvalam, Act. 13, 36; skit
tardet obmudagaides bagjelmæralas ællem
bokte, Lue. 15, 13; bivddo læ su ællem
Mo, Jagten er hans Livslyst: gitos ædnao
ællemestad dabe, Tak for bin Ncervcerelse
her.
Ællem-aigge, -alge, s. Livstid, Levetid: buok
sin ællem-aigesek, i hele deres Livstid
Allem aja, -agjaga, s. Liuskilde.
Ællem-appe, -ape, s. Livskraft: ællem apides
el. naveaides Leistet, opsrifte sine Livs
aander.
Ællem-bæivve, -bæive, s. Levedag: su ællem
bæivek læk lokkujuvvum, Hans Levedaae
crc talte. "
Ællem-fabmo, -famo, s. = ællem-appe
Ællem-guoibme, -guoime, s. Livsledsager,
Omgangsven, 2ÆgtefcElle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
