- Project Runeberg -  Ordbog over det Lappiske Sprog med latinsk og norsk Forklaring samt en Oversigt over Sprogets Grammatik /
844

(1887) [MARC] Author: Jens Andreas Friis - Tema: Dictionaries, Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Vuåhed. 844 Vædnjot.
gyndc at hcrlde imod, straan? opover (mods.
rniectoidavvat).
Vushed" ]. viiised vusehed, v. a. R. =
vuosetet.
Vuåhemus, s. R. signum, testimonium, %ian,
Vidnesbyrd, B ’
Vust, adv. R. ~ vuost.
Vut, adv. continue, unfbrubt, i et Trcrk.
Vutti, s. se vuotta.
Vuttudet, v. n. (vuottet) cerni posse, cc»i’
spicuum esse, funne fee§, vEre synlig: væ
has vel vuttudek luodak, endnu funne
©porene feeS lidt,
Vuttuladdat, -ladam, v. intens, (vuottot)
gjøre nogle sterke Gyngninger, nugge nogle
©ange med Kraft.
Vuttus, s. fe vuotos.
Vuttustet, v. dem. (vuottet) paidum cerni
posse, apparere, kunne fees lidt, vise sig
lidt, »ære lidt synlig (om Spor)’; daggo
vuttusta væhas luodda, lier er lidt Tegn
til Spor,
Vuttus, -ttuca, s. dem. (vuotto) liden Vugge,
Vutudet, v. cont. (vuottot) vuage i Mag,
Vucudet, v. tard. (vuocöot) saa fmoat rinde,
risle lidt.
Vuccij, s. R. sagittarius, bombardarius,
Stytter (vuocet)
Vuccudattet, v. fad. (vuccudet) gjøre rob i
Hud en og faar.
Vuccudet, v. fr. (vuccut) blive rod i Huden
og faar paa flere Steder.
Vuccustet, v. dem. (vuccut) blive lidt rod
og såar i Huden,
Vuccut, vuccum, vuccujim, v. n. cutem
rubescentem, åttritam, exulceratam acci
pere (impr. ob midtam sudationem), blive
rob i ,puten og faar (ifrer af Svedning),
Vudcutet, v. fad. (vuccut) foraarfage Rodme
og i §üben.
Vuvdnoladdat, -ladam, v. a, = vuvduladdat.
Vuvdnulas, adj. = vuovddai.
Vuvdon, vuvddon, ,5. (vuovddot) homo rora,r.
Slughals.
Vuvduladdat, -ladam, v. fr. (vuovddot) i
Hast fluge i sig flere Stytter,
Vuvnon, .3. = vuvdon.
Vüvs 1. vuivas, s. R. = vuoivas.
Vuær, s. Sv. = ver.
Vyesse, s. R. = miesse.
Vyrtot, v. n, Sy. = virtot.
Væbadet, v. ca,?/. (væppat) i Mag opkiltc,
opbinde,
Væbaldagaå, -gaca, 5. dem. (væbaldak)
Itben Fold paa Ryggen af duften.
Væbaldak, -daga, s. (væppat) plica, quae
de tunica cingulo circumdata a tergo
dependet, Fold, som paa Ryggen Ijænger
ned af en Kufte, naar denne med Kiltebaand
er op6unben.
Væbastet, v. dem. (væppat) opkilte lidt,
Væbatet, v. fact. (væppat) 1) lade opkilte,
! 2) labe sig opftlte, kunne opftltes.
Væda, væddaga, s. status vindus, ligatus
(de bestiis), bunden Tilstand, tjoret Til
: stand; væddagest orrot, nære bunden.
Vædak 1. -dat, -daha, .3, (væddet) bestia
vinda, ligaia, bundet el, tjoret Dyr,
Væda-sagje, s. Sied, hvor man tan binde
eller tjore Dyr,
I Væddastuttet, v. fad. (væddastuvvat) pine,
plage, trætte Dyr ved at holde dem bundne,
Væddastuvvat, -stuvam, v. n. (væda) vin
cidis vexari, blive plaget, pint, trættes af
at nære bunden eller tjoret.
Væddaset, v. n. Sy. scaturire, originem
ducere, ane sit Udspring,
Væddaset, v. cont. (væddet) binde eller tjore
(flere) Dyr,
Væddasægje, .3. (væddet) En, som passer
bundne Kreatur,
Væddatak, -tåga, s. (væddet) Sted eller
sslab§, hvor Dyr have runet bundne.
Vædde, væde, s. radiadae praetemies et
longae, fibrae arborum, ex quibus funes
nectuntur et corbes vinciuntur, fine, lange
Trcrrodder, karger, hvoraf Toug fnoes og
Kurve bindest væddelitte, Kurv.
Væddelet, v. subit. (væddet) i Hast binde,
ljore.
Vædder, væddar, s. Sy. ripa fluvii sive
litus, Elvebred,
Væddestet, v. dem. (væddet) forn snarest, en
kort Stund binde, tjore.
Væddet, v. a. vinctum teuere, holde i Vaand,
holde bunden, lade staa tjoret, binde fast.
Væddo, ,9. F?’. origo, ortus, Übfpring, Opkomst,
Væder, .5. Sv. nugae, sermo inanis, Skvalder,
ugrundet Tale,
Vædertet, v. n. nugari, fare mcd los Tale.
Vædja, vædjaha, s. Sy. pretium, Vcrrd,
V«rdi,
Vædna, s. Sy. — viedna.
Vædnet, v. n. H. = viednet.
Vædnjadallat, -dalam, v. fr. (vrædnje) nu
og da fntaatrætte, smaakjcrvles.
Vædnjai, adj. vedf, -dnjas, (vædnje) til
boielig til at trætte, kivagtia, -dnjaivuotta,
s. id.
Vædnjasket, v. n. (vædnje) blive venig inb=
byrdes, begynde at fmaatrætte.
Vædnje, s. rixa, altercatio, Uemghed, Xiv,
Kurle paa Traaden (jfr. bælkkoi’ rlddo).
Vædnjedakkés, -dakkas, adj. (vædnjedet)
kivagtig. -dakkésvuotta, s. id.
Vædnjedet, v. n. rixari, kjcrvles, kives.
Vædnjot, v. n. — vædnjedet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:37:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordboglapp/0910.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free