Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cuobbot.
Covna. 739
Covnatatte, adj. (covdnat) som kan vcrkkes,
opmuntreS.
Covnatet, v. fact. (covdnat) 1) labe öceffe,
opmuntre. 2) labe fig va-kke etc.
Covcidet, v. n. (coakee) pedibus fixis con
sistere, faa Fodfcrste, komme til at ftaa faft,
sikkert paa Venene (jfr. cöakeot).
Covcotallat 1. -taddat, -talarn, -tadarn, v.
cont. (eoakcot) arbeide paa at faa Fodstrste,
Cuaga, adj. B. subobscurus, halvdunkel,
Cuapui, s. B. — euobo.
Cuärht, s. B. diabolus, den Dnbe.
Cuärhtlanc, adj. (cuärht) B. daemoniacus,
besat as den Onde.
-dduca, (ouodo) liden Padde,
Cubmat, cumam, r. a. osculari, kysse.
Cubmujægjai, adj. uedf. -jægjas, (cuomo)
rig paa Skare.
Cubmuleä, v. a. B. — cummestet.
Cu33edet, r. cont. holde paa i Mag
at strabe Hinden af paa Indsiden as Skind.
Cu33istet, r. dem. (cussit) lidt, so,n snarcst
strabe Hinden af Skind.
Cu33it, v. a. (0110333) membranam vel car
nem fibrosam ex inferiore parte pellium
abradere, skrabe Hinde eller Kjodslintrer fra
Indsiden af Skind.
Cu33itet, v. fact. 1) labe afstrabe
Hinde. 2) lade sig atffrabe etc.
Cuggo, s. <<//«/.) = saggés.
Cuibbot, cuibom, r. n. = ruibbot, roaibliat.
Cuiggestet, r. dem. (cuiggit) lidt, som snarest
paapege, gjorc opmcrrksom paa, tilrettevise,
-stästet, r. dem. id.
Cuiggijægje, 5. pers. et adj. (cuiggit) ad
varende, tilrettevisende.
Cuiggit, v. a. ostendere, notare, admonere.
corriuere. castigare. pege paa, paapege,
uarffo, tilrcttevisc, irettesette (om en enkelt
Ting, jfr. cuoiggot), sige; lifCim boald
dam gabmagid, go don ik livee cuig
gini, jeg havde brcrndt Komagerne, havde
du ikke varskoet mig; lojesvuodain cuiggit
mana, med Sagtmodighed tilrctteuise et
Barn; maid cuiggijek dobbe? hvad siger
man der?
Cuiggitaddat 1. -tallat, -tadarn, -talarn, r.
neuir.pass. (cuiggit) tilrettevises, advares,
paanündes, uarslocs.
Cuiggitatte, adj. (cuiggitet) som lader sig
abnare, tilrettevise, som bor advares, til
rettevises.
Cuiggitet, v. /s/s/, (cuiggit) 1) labe paapege,
varsko, advare, tilrettevise. 2) lade sig ab
vare, tilrettevise.
Cuiggitus, -tusa, s. (cuiggit) Advarsel, Varsio
Tilrettevisning (en enkelt, jfr. cuigodus);
Dat ler callujuvvum migjidi cuiggitussan,
1 Sor. 10, 11.
Cuiggolas, adj. (cuoiggot) som peger paa
alle Ting, som synes alt er rart, sremmed,
fporaejiia,. -lasvuotta, s. id.
Cuigodet, r. a. admonere, cohortari, corri
gere, advare, varsto, formane, minde, tilrette
vise (flere el, orte; jfr. euiggit); de euigo
duvva son buokain, 1 tior. 14, ’-24; cuigod
sin, gudek suddodek, 1 Tim, 5, 20; nævo
ia euieod buok isedvuodain! Tit, 2, 15
(jfr. nævvotj.
Cuigodus, -dusa, s. (cuigodet) Advarsel,
maning, 3ßarf!o, Tilrcttevisning,
Cuiket, v. a. Sr. mutire, mumle frem Ord.
fiae (ifr, cuiggit).
Cuikjes, adj. (äial.) = Balbmis.
Cüist, s. B. honor, ’X’re,
Cuket, v. a. />>, = cuvkkit.
Cuklatted 1. cukled, v. a. B. knsse — cum-
niestet; kon mon cuklam, i cuklatti su,
Matth. 26, 48, 40.
stja’nde, grine paa.
Culided, r. ». E. mumle (= eullat).
Culketet, v. a. Sr. mussitare, mussare, fni),
nnlkke.
tale sagte, mumle
Cumma, s. osculum, Kys’ bætakgo olbmu
barne eummain? Lue. 22, 48.
dumma», -mmaca, s. dem. (cumma) übet
Kys.
Cummat, cummam, cummajim 1. cummim,
v. a. (dial.) osculari, kysse,
Cummestallalas 1. -mastallalas, -WZa, adj.
(cummestallat) som gjerne vil kysse, kysse
lysten.
Cummestallat 1. -mastallat 1. -staddat, -sta
lam, -stadam, r. fr. (cummestet) kysse
gjentagne Gange eller flere.
Cummestet, r. a. (cumma) semel oscidari,
kysse én Gang, give et Kys. -»tastet, v.
dem. id.
Cumpce 1. cumee, .sn. quisquiliae, purga
menta, Affald, Soppel.
dünnet, r. a. Sr. = cummat.
Cuiiudallat, 1. -daddat, -dalam, -dadam,
r. fr. (cuoi|odet) nu og da fryse Skare, saa
smaat ftjærpe paa.
s//F c/ Fi?)i,/. gaa snmvis i Vandslorpen og
stikke Hovedet op, „yre" (om Sei, Sild etc.).
Cullatet, v. a. sopire, lulle (SSarn i ©jitøn);
jfr. cævvet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
