Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skuödnja.
637
Skuito.
Skuitold 1, skuitot, adv. (skuitto) sammen
fnebet, traktformet.
Skuitto, skuito 1. skuitte, skuite, s. cavum,
fauces, ora cuspidatim exstans de patina,
Fordybning, ©ammenfmbning, traftfonnig
paa Kar til at helde etter
gyde af; vuögjet skuitto-raige, fjøre gjen
nem et Skar (jfr. gurra, skurcco).
Skuitus, -tuca, s. dem. (skuitto) üben For
dybning, Sammenknibning.
Skulddo, »kula«, 5. culpa, Skyld, Aarsag.
Skulddodet, v. cont. (skulddot) holde paa
at irettesette eller irettesette flere.
Skulddojakkés, -jakkas, adj. (skulddot) hl«
bpielig til at irettesette eller bebreibe.
-jakkésvuotta, s. id.
Skulddokættai, 1) ca/-. verb. (skulddot)
üben at irettescette. 2) adj. vedf. -kættes,
som ikke er irettesat, übebreibet.
Skulddomus, -musa, s. (skulddot) Gjenstand
for Irettescrttelse, noget at irettesette for.
Skulddostet, v. dem. (skulddot) übt, som
fnarefi irettesette, -stästet, v. dem, id.
Skulddot, skulddom, skulddojim, v. a.
castigare, irettesette (= cuigodet).
Skulddotallat, -talam, v. neutr.pass. (skuld
dot) blive irettesat i sk. gæsage, blive
irettefat af nogen.
Skulddotet, v. fad. (skulddot) 1) lade trette*
fætte. 2) labe sig irettefætte, kunne trette*
settes.
Skulfo, s. Sy. — skolfo.
Skuljardet, v. n. = skulccat.
Skuljasuttet, v. fad. (skulljit) bringe til at
stvulpes, beveges.
Skuljasuvvat, -suvam, v. subj. (skulljit)
quassari, skvulpes, rystes.
Skuljon, skulljon, s. (skuolljot) En, som
stanger, som er onb; olmus skuljon, En,
som stanger Folk, som er folkeond.
Skulkidattet, v. fad. = skilgidattet.
Skulkidet, v. n. — skilgidet.
Skulkodämus, -debmusa, s. (skulkodet)
noget som stal hugges tvers over, kuttes i
Stykker.
Skulkodästet, v. subit, (skulkodet) i Hast
lutte eller hugge tversover.
Skulkodet, v. cont. (skuolkkot) per trans
versum succidere, hugge eller lutte tvert
af (flere Ting).
Skulkon, skulkkon, s. (skuolkkot) 1) En,
som kutter noget tvers over. 2) securis,
Me.
Skulla, skula, 5. — skuvlla.
Skullet, v. a. Sv. eluere, stylle (= skulljit).
Skullit, v. a. 1) eluere, stylle. 2) = skuolljot.
Skulljédet, v.cont.(skulljit) i Mag ryste, stylle,
Skulljéstet, v. dem. (skulljit) lidt, som snarest
ryste, bevcege, skylle.
Skulljit, v. a. 1) agitare, quassare, røre,
sette i Bevegelse- biegga skullji cace,
åtte rippan saddai, Vinden rmte op Ssan=
det, faa det biet» grumset. 2) eluendo pur
gare, skylle ved at ryste (f. Eks. Vand t
Flaske); sic. lasko, stylle en Flaske (jfr.
skulccat).
Skulljitatte, ach. (skulljitet) som kan rnstes,
fft)tte§.
Skulljitet, v. fad. (skulljit) 1) lade r#e,
stylle, 2) funne rystes, siylles,
Skulljolas, ach. (skuolljot) forn oste ftanger,
risper, river med Hornene.
Skulnjok, ach. Sy. = skoldnjok.
Skulpet, i?, a. Sy. scidpere, effing&re, ud
hugge, tildanne.
Skuldardet, v. n. — skulccat.
Skulcatet, v. fad. (skulccat) lade ryste,
frembringe Skvalpelyd.
Skulcidet. v. n, — skulccat.
Skulccat, skulcam, v. n. strepere, ut aqua
in vase quassato, skvalpe eller give Skvalpe
lyd fra sig, som Vand i en Kagge, naar
den rystes (jfr. skulljit).
Skulccot, skulcom, v. n. = skilccot, spulccot.
Skum, n. propr. Nomen familiäre Lappo
nicum, Lappifk Familienavn.
Skume, s. Sy. pelliceum auf aliud pectoris
tegumentum, Brystdug, Brystsmekke.
Skunalas, -laza, adj. modestus, qui dbum
modeste sumit, beffeben (til at forsyne sig
med ab).
Skunehæbme, -hæme, adj. vedf. -hes, im
modestus, qui cibum avide sumit, skamlsis
(til at forsyne sig), -hesvuotta, s. id.
Skunkka, skunka, s. (skunkkas) En, font
gaar mcd ludende Hoved, en Skuler, Lurer,
i3genavn paa Ulv (— njunggo).
Skunkkanet, v. inch. (skunkkas) begynde at
gaa mcd ludende Hoved, at lure.
Skunkkas, adj. qui demisso capite insi
diandi causa obscure incedit (imprimis de
lupo). ludende, som gaar mcd ludende Hoved,
som lumskt lurer sig frem (iser om Ulven).
Skunkko, skunko, s. — skunkka.
Skunkotet, v. liabit. (skunkkas) demisso
capite insidiandi causa obscure incedere,
gaa mcd ludende Hoved, gaa og luffe sig
frem (om Ulven).
Skunne, skune, s. modestia (in cibo su
mendo), Vefkedenhed (i at forsyne sig),
Skuobba, adj. Sy. calvus, ffalbet.
Skuöbme, skuöme, s. aegra lucis trans
missio (de fenestra), Uklarhed (om Vindu).
Skuödnjadet, v. dem. (skuödnjat) — skuöd-
njastet.
Skuödnjastet, v. dem. (skuödnjat) skimtes
lidt, ganske ft-agt, lyse lidt igiennem,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
