Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8g,1vv3,. 606 SansSo.
Salvvalas 1. -les, adj. (salvva) sammenlagt,
t Hinanden lagt (== roakkales).
Salvvalassi, adv. (salvva) complicate, fam
men, i Hinanden: salvvalassi bigjum giedai
guim, mcd sammenfoldede Hcender.
Salvvedet, v. cont. (salwit) fammenfuge,
fammenfælbe, lafte i Hinanden (flere Ting).
Salwéstet, v. dem. (salwit) i Hast, som
snarest fammenfuge, lafte sammen.
Salwet, salvarn, v. a. mordicus teuere,
faa Tag i, holde fast i og ikke ville stippe:
ik don oago munji salwet, du faar ikke
Tag i mig.
Salwit, v. a. coassare, fælbe i Hinanden,
fammenfælbe i Enderne, sammenfuge, sam
menlafte (kommet).
3alvvit2tte, ach. (83ivvitet) som kan sammen
foies, laftes i hinanden.
Balvvitet, /ac/. (Bälwit) 1) lade sammen
fuge, sammenlafte. 2) kunne sammenfuges.
Salvvo, salvo, s. 1) incissura tigni, ut coas
sari possit, Indfkjcering, Indhug (i Enden
af Sømmer for at lafte det sammen), Laft,
2) angustiae (montis), Kloft, Snevring (i
Fjeld): salvvoi son gåcåi, han faldt ned
i en Snevring, hvor han biet) fibbenbe fast.
Sam, s. R. potentia, Magt: tona li sai^tvo
i sam, Matth. 6, 13.
Sama, adv. (dial.) si modo, hvis blot, om
bare; sama don boadaluk dan ækkeden,
om du bare kommer i Elften.
Sämaidattet, v. fad. (samaidet) bringe til
at krille, frembringe drilling: dikke sämai
jiatfea like, Lufen bringer Huden til at krille.
Samaidet, v. cont. — säbmat.
Saman, s. (säbmat) en Hvister.
Samas, adv. (sabme) lapponice, paa Lappisk:
samas jorggalet, overscette paa Lappisk.
Samastaddat, -stadam, v. n. = samastet.
Samastattet, v. n. (sabme) linguam Lappo
nicam imitari, brx;be paa Lappisk: gæccali
sardnot darrogiela mutto samastatti sagga,
han forftgte at tale Norsk, men han brøb
ftærft paa Lappisk.
Samastet, v. n. (sabme) lapponice loqui,
tale Lappisk eller forsoge paa at tale Lappisk,
Same, 5. fe sabme.
Same-ladde, s. finsk Saplanb (= bagje
-ladde).
Sames, adj. (Sam) R. fortis, ftærf. Comp.
samjärap.
Same-ænam, -ædnama, s. Finmarcia, Fin^
marken.
lindem, adj. (Sam) R. oebf. samhemes,
infirmus, imbecillis, kraftlos, svag.
Samkelet, v. a. Sy. = savkkalet.’
Samketet, v. n. F’v. aliquantisper cunctari,
nple lidt.
Samma, ach. Sy. = sæmma.
Sammal, s. — sæmol, Mose, ©topmofe.
Sammalastet, v. K. (sammal) stoppe mcd
Mose.
Laminatet, v. n. Sy. — savkkalet.
Sanag, adj. (sadne) incisus, incisuram ha
lens, som har Snit, Hak eller Skar: njællje
sanag mærkka, et Renmcrrke mcd fire Snit.
Sanahet, v. n. Sy. conari, beftræbe fig for,
have til Hensigt.
Sanalas, -laga, adj. (sadne) 1) som er flink
til at udtrykke sig, som har Ordet i sin
Magt (= sadnai). 2) som har lært eller
kan meget af Guds Ord, bibelstcerk. -las
vuotta, 5. id.
Sandel, s. reie piscatorium, cujus orae su
periori timicae hetularum annexae sunt,
quo sustineatur in aqua, Fiskegarn, til hvis
Meiste Kant er fachet Ncever forat holde
det oppe i Bandet.
Sanedet, v. a. (sadne) sige et enkelt Ord;
i son sanedam ovtage sane, han ytrede
ikke et eneste Ord.
Sane-lasko, 5. = sadne-lasko.
Sanetesvuotta, -vuoda, 5. (sametæbme)Drb»
knaphed, den Feil at have ondt for at üb=
trykke fig.
Sanetuttet, v. fad. (sanetuwat) stoppe
Munden paa, bringe til Taushed (jfr.
javotuttet).
Sanetuwat, -tuvam, v. subj. (sanetæbme)
blive taus, ikke have mere at sige om en
Ting (jfr. javotuvvat).
Sanetæbme, -tærne, adj. vedf. -te«, (sadne)
mops sermonis, quipauca loquitur, ordknap,
som ikke kan udtrykke sig, som mangler Ord.
Sanga \.plur. sangak, s. perticae longiores
in strue feni, Scmgftcengerne i en Hcesje.
Sangar, 5. heros, Helt.
Sangaca, s. Sv. = säi]äs.
Sangerteke, adj. Sy. impoenitens, som ei
angrer.
Sangertet, v. a. H’l,’. = saijardet.
Sanggat, sangam, v. n. commoveri, oidlire,
aestuare (de aqua mox ante cocturam),
komme i Bevcegelse (om Vandet straks for
Sogningen).
Sanj, s. R. = sadne.
Sanjas, sanjacan, 5. (dial.) nix granosa,
grynet, komet, nedhaglet ©ne; de saddai
sanjas, de sabek jotta, nu blev ber Fore,
nu glider Skien.
Sanjos, sadnjos, ach, (dial.) — saigas.
Sansadet, v. mom. (sanssot) hoppe en Gang.
Sansodet, v. cont. (sanssot) holde paa at
hoppe.
Sanssot, sansom, v. n. subsilire, hoppe (som
Ravn, Kranke).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
