Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - R ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rieibmo. 568 Rietai.
orrot, be kunne ikte Holde sig i No, ikte
lade Ⱦre at stoie.
Rieibmodæbme, -dæme, s. verb. (rieibmo
det) Stoi, Styr, Spektatel.
Riejaidet, v. co«/. = riegjat.
Riejan, s. (riegjat) en ©feiger, Straaler,
Stoier,
Niestet, v. fad. (riegjat) bringe til at skrige,
skraale, stpie.
Riejehet, v. mom. (riegjat) stoie en Gang
i Hast.
Riekan, 5. (riekkat) En, som driver haardt
paa noget, som anftrænger sig.
Nietetet, v. fad. (riekkat) 1) lade drive
haardt paa. 2) lade sig gjøre at drive
haardt paa.
Riekj 1. riehk, s. R peccatum, Synd.
Riekka, s. = riekke.
Riekkadallat, -dalam, r. w)?/, (riekkat) holde
paa med at drive haardt paa, med at an
ftrænge fig.
kjekkas, v. a. R.plagis caedere, slåa, prygle.
Riekkai, adj. vedf. riekkas, (riekke) rig paa
Drivtommer. -kkaivuotta, s. id.
Riekkalet, v. n. (riekkat) drive i Set med
Force, begyndc paa noget med Kraft.
Riekkat, riekam, v. n. a. eniti, moliri,
magno conatu promovere, drive haardt
paa, anftrænge fig, stritte (for at faa noget
færbigt eller naa frem), brage paa noget
tungt; jfr. rabbat, rässat.
Riekke 1. riekka, rieke, rieka, s. tigna per
aquam demissa, Rcrkved, Drivtommer: rikid
el. riekaid occat, soge efter Rcrkved.
Riekkedämus, -debmusa, s. (riekkedet)
noget at drive haardt paa efter, noget at
anstrcenge fig for at opnaa.
Riekkedet, v. n, = riekkalet.
Riekko, .3. genus phocarum, en Slags Sel
hund.
Riekta, riektan, s. (dial.J = riekte.
Riekta, adv. rede, vere, ret, rigtigt; daga
dam, mi læ riekta, gjor det, forn er rigtigt;
don vastedik riekta (= rievtoi), du svarede
rigtigt; fe rievtes og rievtoi. — Comp.
rievtabut. — Sliperi, rievtamusat.
Riektadaddat 1. -dallat, -dadam, -dalam,
v. co«/. (riektadet) arbeide paa at faa til
at gaa ret, söge at tilkjore.
Riektadattet, v. fad. (riektadet) 1) labe til
fjøre. 2) lade fig tilkjore.
Riektadet, v. a. (riekta) condocefacere, fin
gere, bringe til at gaa ret, lige, indkjöre,
iilfjpre, afrette: hergid, heppusid r. inbfjpre
Kjoreren, Heste.
Riektalet, v. subit. (riektat) i Hast indrette,
afrette.
Riektaset, adv. = rievtoi.
Riektat, rievtam, v. n. (riekta) gaa ret, lige
efter Styring! hærgek riktet juo, Kjore
rcnene lade sig allerebe styre, gaa allerebe
ret efter Styring,
Riektavuotta, -vuoda, s. (riekta) Rigtighed:
riektavuocta mielde, overensstemmende mcd
det Rette.
Riekte, rievte, 5. jus, Judicium, Retten, Ret,
Domstol: rievte ouddi buktet, bringe for
Retten; mutto viking, manna vieljaines
rievte ouddi, 1 Gor. 6, 6.
Riektel, adj. vedf, -ktelis, (riekta) som let
(aber sig indkjöre eller bringe til at gaa ret
efter Styring, -telisvuotta, s. id.
Riematet, v. fad. (riebmat) labe begynde,
lade tage sat paa.
Riemje 1. riemnjis 1. riebnjis, s. R. — rievan.
Rienkko, 5. = rænkko.
Riennat, rienam, v. n. = riekkat.
Rieppen, s. = raeppen.
Rieppe, riepe, .5. (dial.J extrema pars rallis,
Enden af en Dal.
Rieppo, rievo, 5. miser, miselhis, Stattet,
Usling, Pusling; læm dusse rieppo du
vuöstai, jeg er tun en Staffel imob big;
nieidda-rieppo, en stakkels Pige (= vaivan).
Rieppo, rievo, s. = rievan.
liierte, .9. = riette.
Riesadet, v. cont. (riessat) i Mag scrtte
i Fryndser paa, brodere, udsmykke.
Riesagas, -gasa, s. (riessat) ex panno cm
fectus circuhis, qiä circa collum tarcmdi
vectarii aptatur, cum inde dependente tin
tinnäbulo, en mcd allehaandc Forsinnger
eller Vroderier smykket Krave om Renens
Hals, hvori en Vjcelde hcenges.
Riesaldak, -daga, s. (riessat) cirrus, fimbria,
Fryndse, Brodering, Forsiring.
Riesam, riessama, s. (riessat) = riesaldak.
Riesanas, -nasa, s. (riessat) = riesagas.
Rieske 1. rieska, s. Ingens M»i,3 farreus
Russis usitatus, russisk, uføret, stort Nugbrod.
Riessalet, v. suUt. (riessat) i Hast übftafere,
laegge Stadssceletoi paa Tyr.
Riessat, riesarn, v. a. cirris ornare, ador
«M’S, scrtte Fryndser, Forsiringer eller Dingel
bange! paa, brodcrc, udsmykke, stadse til (jfr.
cii]aldattet), lægge «Stabsfæle paa Dyr.
Riestalmas, -masa, .3. (riestet) moles, mole
s/i«) Anstrcrngelse, Stritten.
Riestaset, v. cc»i/. (riestet) holde paa ai an
strenge sig men bog ikte af rjberfte Krcefter,
stritte mcd noget.
Riestet, v. n. a. = riekkat.
Rietaiduttet, v. fad. (riette) forsyne mcd
Loeder.
Rietaiduvvat, -duvam, v. subj. (riette) blive
forsynet med Lceder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
