Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nækko
Nussa 509
Nussa, s. R. angustiae, farnes, Nud, Hunger.
Nut, adv. R. — nuft.
Nutta, adv. = nuvia.
Nuttak 1. nuttuk, nuttaka, 5. Pliir. nutta
kak 1. -uhak, -ahak, calcei, quos e pelli
bus crurum rangiferorum conficiunt, $o-
mctger eller Sappeffo, der gjøreS af Skindet
paa RenenZ Lcegben (jfr, gama, gallok,
cacek); nuttak-bælle, den ene af et faabant
Par Slo.
Nuttok, s. = nuttak.
Nuvadakkés, -dakkas, adj. = nuvvalas.
Nuvadet, v. cont. (nuvvat) conqueri, klynke;
son lavve gaskotagai n. han pleier imettem
at klynke.
Nuvakættai, car. verb. (nuvvat) uden at
klynke.
Nuvan, nuvvan, s. (nuvvat) Klynker.
Nuvdem, adj. R. talis, saadan.
Nuvgget, v. n. — nuvkket.
Nuvhanna, adj. R. aeternus, uforanbret, evig.
Nuvhannavut, -vudä, 5. R. (nuvhanna) aet&r-
nitas, Evighed.
Nuvka, adv. = nuvta.
Nuvketästet, v. dem. (nuvkket) nikke lidt,
en Gang.
Nuvketet, v. mom. (nuvkket) semél nutare,
nikke en Gang; son nuvketi sigjidi, Lue.
1, 22.
Nuvketæbme, -tærne, .3. (nuvketet) et -Kil.
Nuvkkalet, v. n. = nuvketet.
Nuvkket, nuvkam, v. n. nutare, nikke (min.
us. pro: nuvketet).
Nuvsag, s. = nivsak.
Nuvskas, adj. subito irascens, Ufint, braa
sint (jfr. naris).
Nuvskidet, v. cont. (nuvskit) fnufe i Mag.
Nuvskit, v. n. = nuvskotallat.
Nuvskitet, v. n. (nuvskas) subito irasci,
blive braafint.
Snus.
bus sternutamentum, fnufe.
Nuvta, adv. inaniter, frustra, gratis, modo,
üben, foruden, toml)cenbet, for intet, omfonst,
blot, bare; nuvta son niaccai, han vendte
tilbage üben (Udbytte); nuvta baci, han
biet» igjen tomljænbet; son læ 0350mdam
girje nuvta, han har faaet Bogen for intet,
gratis; nuvta cace jukkat, drikke Vandet
üben videre, üblandet.
Nuvtadakkat, -dagam, v. a. (nuvta) lenfe,
gjpre lens for; n. gænge mastege, gjøre
nogen lens for noget.
Nuvtak, s. = nuttak.
Nuvtalagje, adv. (nuvta) na’sten lens.
Nuvtanaga, adv. (nuvta) sine mutatione,
forn før, uforandret; son gudi dam nuvta-
naga, han lob det ligge urørt; son borai
Wide n. Han fpifte Brødet som det av
(uden Sul).
Nuvcan, s. — nuvan.
Nuvccat, nuvcam, v. u. — nuvvat.
Nuvva, 5. (didl.) ovis brevibus auribus in
structa, kortaret ©au.
Nuvva, 5. Sy. fragor, fremitus, GNY,
Nuvvalas, adj: (nuvvat) ttlbøteltg til at klynke,
klage, -lasvuotta, s. id.
Nuvvamus, -musa, s. (nuvvat) noget at klynke
eller klage over.
Nuvvat, nuvam, v. n. queri (sine causa),
klynke, klage (üben Grund); maid son nuvva?
hvad er det han Hånler for? dussid nuvvat,
klynke for ingen Ting.
Nuvvet, v. n. H’v. murmurare, fremere, gny,
brage.
Xuvvit, v. «. (nuowe) lave Stry, scrtte Stry
vaa noget.
Nyson, s. (didl.) = nisson.
Næbas, -baca, s. dem. (næppe) en üben,
Ijær S^sterson.
Næbdne, s. Sy. jusswm, Befaling, Anordning.
Næbdnet, v. a. Sy. jubere, forordne, befale.
Næbrae, s. = nabdne.
Næbnic, s. — nabdne.
Nædas, -daca, 5. dem. (nætte) en üben Maar.
Næde, ,3, se nætte.
Nægas, næggas, adj. (dial.) vedf. nægga,
deparcus, nidfk.
Nægoiduttet, v. fad. (nægoiduvvat) fkaffe
et bedre Udfeende, forffjønne.
Nægoiduvvat, -duvam, v. subj. pulchram
speciem assumere, faa et godt Übfeenbe,
Adre, forffjønnes (jfr. gæmpaiduvvat).
Nægolas, adj. (nækko) pulchra specie prae
ditus, formosus, decorus, spectabilis, fniuf
af Übfeenbe, 3)bre, anfeltg, velskabt (jfr.
gæmpa). -lasvuotta, s. id.
Nægosmaddat, -madam, v. fr. (nægosmet)
mere og mere vinde i godt Udfeende.
Nægosmattet, v. fact. — nægoiduttet.
Nægosmet, v. n. — nægoiduvvat.
Nægotesvuotta, -vuoda, s. (nægotæbme)
Usijsnhed, Uanfelighed af 9)bre.
Nægotuttet, v. fact. (nægotuvvat) berøue
nogen et godt Idre, gjøre uffjøn, uansire.
Nægotuvvat, -tuvam, v. subj. (nækko) miste
sit gode Übfeenbe eller fmukke 3)bre, vanfireß.
Nægotæbme, -tærne, adj. vedf. -tes, (nækko)
parum spectabilis, uanselig af 3)dre el. Üb=
feende, uffjøn.
Næjet, næjestet, v. n. Sv. = najet, najestet.
Nækki, s. Sv. = mk.
Nækko, nægo, 5. species, facies externa,
Udseende, 9)bre; cabba daihe fastes nækko,
smukt cl. stygt Udseende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
