Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mese. 428 Mieda.
Mese 1. mes, adv. M. quoque, ogsaa,
Niezeil, adj. Sv. vitulinus, som ar Kalv.
Meset, v. a. Sy. vitulos eripere, rove bort
Kalve (om Rovdyr).
Messédet, v. cont ’ (messit; holde paa at
messe,
Messestet, v. dem. (messit) messe lidt, en
üben Stund.
Messet, v. a, Sy. sa&pe et identidem repe
tere, ofte gjentake.
-jakkas, adj. (messit) tilßoieliq
til at messe. -jakkésvuotta, s. id.
Messit, v. a. Carmen lithurgicum praeci
nere, messe.
Messo, s. eueharistia, sacra, Messe, Guds
tjeneste.
Messot, v. n. Sv. müsam habcrc, holde
Messe.
Mesta, adv. prqpe, paene, nceften.
Mestit, v. a. — mæstostallat.
Mesto, s. Sv. tibi genus, quod ex intestinis
piscium praeparant Lappones, en Ret,
som ifapperne lave af Fisketarmer.
Mestu, s. = mæsta.
Metakaros, adv. Fr. in serie, i Rad.
Metaltattet, v. a. Sy. relaxare, give efter,
fire, lade lobe ud.
Metan 1. metast, postp. Sy. secundum longi
tudinem, langs efter.
Mete, postp. Sv. = mietta.
betetet, v. a. Sv. = mietetet.
Metke, adj. Sy. vedf. metkes, tardus, sen
farbig, som gaar fagte, -kesvuot, s. id.
Meto, s. Sy. = miettalak.
Metok, adj. Sy. propensus, tilboieliq.
Metotes, 5. Sv. quod insuper dafür, noget,
som gives paa Kjobet.
Mecek, adj. Sy. ferus, vild.
Mecanet, v. n. Sy. suMucere se, træffe sia
unba. "
Mecatallat, -talam, v. neiar. pass. (dial.j !
depelli, removeri, fortrænqes.
Mccc, adj. Sy. remotus, fjern.
Mecelen, postp. Sy. pone, bago,n.
piecen, adv. Sy. procid, langt borte.
Meéesiy adv. (mccc) Sy. længft borte i en
Krog i Gammen.
Mecetet, v. a. Sv. removere, fore unda, bringe
af Seien.
Mecos, adv. Sy. procid. langt bort. ]
Meuda, adj. Sy. imlecillis, svag.
Meuret 1. mevret, v. n. Sy. venificies uti,
ove Troldom, fpaa, bruge Runebommen.
Meældatuvvin, adv. R. = maijijalagai.
Mi, pron. pers. pJur. se mon.
Mi, man, pron. interr. et relai. qui, quae.
quod, quid, hvad, som! mi dust læ na
maid? hvad hedder du? mi dat læ giqid?
hvad er det for en Vog? mi son^lægja
olbmuid, hvad fan han vcere for et Menneske?
man diti, hvorfor? mi man Bdnoi maunat
mblabe sig paa hvad som kan falbe; man
lagas, hvordan äffen? Maid dajak? hvad
siger du? maid mon daina dagam? hvad
W jeg gjore hermed? maid don dast cok
kak? hvad sidder du her efter? masa dat
dokke? hvad buer det til? mast don dam
diedak? hvoraf ved du det? diedakgo,
manen dat quölle goecu? ved du hvad
den Fist falbes? buok girjek, maid læm
iokkam, alle Boger, jeg har teft; daggar
olmai, mi don læk, en saadan Mand,"som
du er.
! Miag, manag, pron. disfrib. enhver, ethvert
, for sig.
Mjas, pron, interr. — maid.
Mid, s. B. mel, Honning.
Midähed, v. a. B. despondere, forlove. Matth.
1f Ic,
Middodet, v. co/?/, (middot) gjentagende fra
raabe; middodim su vuölggemest, tea fra
. raadede ham at reise.
Middot, v. a. (min. us.) dissuadere, fra
raade (jfr. mieddastallat). -tet, v fad id
Midei, adv. B, = maidai.
Midoiduvvat, v. subj. = miedoiduwar
Mieddadallat, -dalam, v. a, = miedda
stallat.
Mieddastallat, -stalam, v. a. dissuadere.
traraabe; mieddastalai su valddemest nia
ugg mieldes, han fraraabebe hende at tage
sit Barn med sig.
Mieda, adj. siius in ea parte, quae a vento
aversa est, som er paa Lcesid.en, som er med
Vinden; mieda bællai, til See, i Retning
med Vinden.
Miedadallalas, adj. (miectadallat) = miede
dakkés. -lasvuotta, s. id.
Miedadallat 1. -daddat, -dalam, -dadam,
v. cont. (miectedet) 1) holde paa at falbe
af for Vinden. 2) at gaa under Vinden
for at faa Veir af noget: gumpe mieda
dadda boccuid, Ulven gaar under Vinden
og veirer Rensdyrene.
Miedai miedai, adv. pauttatim, efterhaanden:
miedai miedai dovddu, åtte cuovgadabbun
cuovgadabbun 32665. efterhaanden mærfe§
det, at det bliver Infere og lysere.
Miedamanas, adj. (mieda) morigerus, obse
quens, promtus, folgagtig. lydig, foielig,
villig, tilbstielig, som ikke fætter fig imob,
hvad der befales eller begjceres, men gaar,
hvorhen man byder ham og gjor, hvad man
befaler (jfr. miedes, gærgad, garves); nui’t
læp mi njuoras rakisvuodain digjidi
miedamanas, 1 Thesf. 2, 8; vidnai mieda
manas, tilboielig til Vrcendevin. -managet,
adv. id.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
