Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Late 374 LacCe
Latenastet, v. factit. (låten) bruge Ladestok,
trykke ned mcd Ladestok; luoda bisso sisa
latenastet, bringe fuglen ned i Bossen mcd
Ladestok.
Latkanet, v. n. Sy. perire, omkomme, blive
flaaet ihjel.
Latkem, s. ver&. H’v. (latast) occisio, Drab,
Latket, v. a. #£>. occidere, caedere, drcrbe,
slaa ihjel,
Lato 1. latek s. Sv. = iätto.
Låtta, lata, s. rates, Tpmmerflaade.
Latta, lata, 5. gestus, Gebcerde, Fagte, Lade,
Grimase.
Lattadakkés, -dakkas, adj. (lattit) tilboielig
til at gjøre Fagter.
Lattadet, v. n. (latta) gjøre Fagter, ©rimafer;
manne nuft faste muina lattadak? hvor
for bærer du dig saa stygt ad mod mig?
Lattas, s. Sy. — latto.
Latte, s. pavimentum, ©ult); lattevuolaßak,
Gulvaaser.
Latte, adj. Sy. caerulus, blaa.
Lattestet, v. a. Sv. (lattas) membra artusque
disjungere, stille Lederne fra hverandre, \jin-
derlemme.
Lattéstet, v. n. (lattit) en Gang gjøre Ge
bcrrde, Fagter.
Lattit, v. a. (M.w) lave Tpmmerflaade istand.
Lattit, v. n. (latta) gestum facere, se gerere,
prae se ferre, gebærbe sig, bære fig ad,
ytre fig; æi oidnu dast nissonak nuft
lattemen, her ser man ikke Kvinderne bære
sig saaledes ab; manne nuft fastet lattik?
hvorfor gebærber bu dig saa fælt? latti, dego
miella-vailag lifci, han gebcerdede sig, som
om han var sindssvag: moft dat lodde
latti? griffen Lyd gav den Fugl fra sig?
Låttitatte, adj. (lattit) muligt at lave Tommer
flaabe istand.
Låttitet, v. fact. (lattit) 1) lade lave Tpmmer
flaade istand. 2) mutigt at lave Tsmmer
flaade; i dam baikest lattit, her laber det
fig ei gjøre at lave en TFmmerflaade istand.
Lätto, s. via soleae nivalis, Skispor; lattoi
mielde 1. lätto-raige öuoiggat, følge Ski
spor.
Latto, lado, s. = laddo.
Lätto, s. membrum, Sem, Medlem (jfr. ruovje);
mon oainam æra laga mv lättoidam siste,
Rom. 7, 23; i buvte lättoides likkadet,
han kan ikke røre, bevcrge sine Lemmer;
særvvegodde lätto, Menighedslem; latton
dakkat, inblemme; latton dakkujuvvut dom
dam særvvai, at gjøre§ til Medlem af dette
eller hint Samfund; lättovailag, forn mangler
et Lem, vanfør.
Lättog, adj. (lätto) lemmet; stuoralättog, stor
lemmet; smaitelattog, fpæblemmet (om Men
nesler; jfr. vuovjai).
Lättogas, -gaga, ach’, <fern. (lätto) lemmet;
uccalattogas, som har smaa Lemmer: smaite
lättogas, spcedlemmet.
Lättoi, adj. vedf. lattos, (latto) som har store
Lemmer, ftorlemmet, grovlemmet (om Men
nesker; jfr. ruovjai, om Dyr).
Lättoivuotta, -vuoda, s. (latto) Storlemmet
hed.
Lättostallat, -stalam, v. n. (latto) gjøre el.
scette Skispor.
Lattot, v. n. Sv. spectH instar oberrare,
fpøge, paatage sig forskjellige Skikkelser.
Lättotuttet, v. fact, (latto) berMe Lemmer,
lemlæfte.
Lattotuvvat, -tuvam, v. subj. (latto) beroves
eller miste et Lem.
Lattotæbme, -tærne, adj. vedf. -tes, (latto)
som ei har alle Lemmer, som har mistet
Lemmer.
Lattus, -ttuca, s. dem. (lätto) et Übet Sem,
Medlem.
Latkel, adj. = laskil.
Latkotæbme, ach. — laskotæbme.
Lätkit, v. a. — läskit.
Lacas, laccasa, ach. vedf. lacca, (laccat)
(min. us.) madidus, vaad af Styrtregn,
Lacmtiin, adj. R. madidus, vaad.
Laccat, lacam, v. n. (= låskit) trcrnge igjen
nem (om Vcede); caece læ laccam biktasi
cada gidda likkai, Bandet har trcengt igjen
nem Kloederne lige til Skindet.
Lada, laccaga, s. pannus (cymbae), Flik
(paa Band).
Laca, laccam, s. i/a appellantur sponsi
spönsaeque parentes, quorum liberi rna
trimonio inter se conjuncti sunt, saaledes
kaldes de Forceldre, der have giftet sine
Born sammen, ©t)igerbørn§ Foroeldre.
Läcadet, v. cont. (läcöet) i Mag rede.
Lacasassa, -sasa, s, (laca) tilkommende laSSa
mak el. Forceldre, hvis S3ørn skulle gifte sig
sammen.
Läcestet, v. dem. (läöcet) rede lidt, som snarest.
Lädetatte, adj. (läcöet) som kan redes.
Ladetet, v. fact, (laSßet) 1) lade rede. 2) lade
fig rede, kunne rebe§.
Laco-ac, s. (dial.) — laSa.
Laccamas, -ma£a, s. (lasa) gjensidig etter
indbyrdes laca; moai ledne laccamagak,
go monno manak læk okti naittalam, ja
son læ mv ja mon su laca, vi ere hin
andens laccamak, ba vore S3ørn have giftet
fig sammen og han er mm og jeg hans iaöa.
Läccasuvvat, -suvam, v. subj. (läsest) lade
sig rede, komme i redet Tilstand.
Läccelet, v. subit. (läccet) i Hast rede.
lyceet, läcam, v. a. lectum sternere, rede
©eng; läScujuvvum oadtfem sagje, en op
redt Seng.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
