Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K ... - L ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kætto. 359 ill)IM,
i
Kættot, v. a. Sy. accurate describere, n^ie
beftrive.
Kæcald, s. H’. cingulum, cinchis, Ba?lte, Gjord.
Kæcaldet, v. a. Sy. (kæcald) recingere, om-
ved.
vende, omvende.
gjorde,
Kæckanet, v. n. Sy. appropinquare, nærme
sig, komme ncrrmere.
L
Labädet, v. cont. (lappet) i Mag lemme
sonder, flense af &jøb.
Läbadet, v. fr. (lappat) nogle Gange efter
l)tn.mben flippe ub af ©naren (om Fugl).
Labakættai, 1) car. verb. (lappät) üben at
flense. 2) adj. vedf. -kættes, uflenfet.
Låbardet, v. n. salire alis céleriter motis,
springe og flakse med Vingerne,
Labastak, -staga, s. acus triangularis, im
primis qua calcei consuuntur, stor irekantet
Naal. Skonaal (jfr. nallo).
Labmasuttet, v. fad. — lamastuttet.
Läbmasuttet, v. fad. (labme) forlamme,
fvcekke, gjøre helselos, lemlæfte.
Läbmasuvvat, -suvam, v. subj. (lädine) blive
svag, lam, helselos, lemlæftet.
Labmat, lamam, v. n. — lamaidet.
Läbmät, läbmäm, läbmäjira, v. häbit. sub
sidere, conquiniscere, hute sig ned og küre
sig sammen (lom Hare el. Fugl for ei at
feeö); labmäjim lovkkoi dala diti, jeg krob
sammen i en Krog af Frygt,
Läbmätet, v. habit. (labmat) oære eller ligge i
en sammenhuket og fladlrykt Stilling, „trykke";
lodde läbma bædaaga oudast, Fuglen
Labastet, v. a. = lappat.
Labätatte, adj. (lappät) flenselig, mulig at
flense.
Labätet, v. fad. (lappät) 1) lade flense, af
ffjære. 2) kunne flenjes.
Läbatet, v. fad. (läppat) labe flippe gjennem
©naren.
trykker for Hunden.
Läbme, s. debilitas, de ave quae, dumplumis
«ora/M’, volare nequit, en Fugls svage Til
stand under Fjoerfcelding, ba den ei kan flyve,
Lamhed (jfr. rabme); 1. olmus, et lamt Men
neffe; läbmeboddo, den Tid, da Ruglene
myte Fjcrr! loddelamboddo, Mytetid.
Labmelet, v. n. Sy. catervatim proniere,
proserpere, ffaremö myldre eller ruse frem.
Läbmetet, v. fad. (labmit) lade gjøre lam,
Labba, s. se labbes.
Labbajægjai, adj. vedf. -gjas, (labbes) rig
paa utom, som har mange &am.
Labbak, labbagan, s. (dial.) palus, Sump.
Labbaskat, s. (labbes) pellis agnina, Lamme
ftind.
Labbatuttet, v. fad. (labbes) berove Lam,
Labbatuvvat, -tuvam, v. subj. (labbes) miste
Lam, blive uden \iam, oeiør>ee> Sam.
lemlceste.
gjore lam, lamme, lamslaa; I. «uoiineZ, lam
slåa sin Ncestc.
Labbatæbme, -tærne, adj. vedf. -tes, (lab
des) s m intet Lam har.
Ladde», labba, s. agnus, Lam.
Labbet, v. a. Sy. deglutire, fluge i sig.
Labe, s. fe läppe.
Labla, s. A?. — lippad.
Lablet, v. n. Sy. (labla) faa Aabninger, Hul,
Vaag (om Is).
Lable 1. biejje-lable, s. (dial.) = lablok.
Lablet, v. n. (dial) = libaidet.
Lablo, 5. (dial.) — lippad.
Lablok, s. Sy. papilio, ©ommerfugl.
Läbmädet, v. fad. (labmat) lade huke sig
ned, bringe tit at huke fig ned.
Läbmalassi, adv. (läbme) svag, lam; 1. sad
(lat, casket, blive, flåa lam.
Läbmälet, v. subit. (labmat) i Hast huke fig
ned, trykke sig ned.
Labmas, adj. fe lamas el. lames.
Läbmodet, v. a. = labmit.
Läbraolet, r. subit. (läbmot) i Hast blive lam,
uoygtig til at flyve.
Läbmolet, r. subit. (läbmat) i Hast huke fig
ned, pludselig trykke sig sammen.
Läbmot, lämom, v. n. 1) membris debili
tari, blive lam, 2) facuUatem volandi
amittere, blive udygtig til at flyve (om
Fugle i Mytetiden),
Labmot, adv. lam, uflyvedygtigt.
Läbmot, lämom, v. a. fascinare, fortogle,
fortrylle; lämom du öalmid amad oaidnet,
jeg fortryller dine at du ei [fal fe;
gumpe labmo bisso, Ulven forlogler Bossen,
Labnjas, s. (dial.) = gavnjas.
Labnjastet, v. a. jacere, projicere, kaste (en
flad Gjenstand). ’
Körjo, s. Sv. = kirjo.
Korktet, v. n. H’r. = kerjotet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
