Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hapo 288 Harde
Hapotaddat 1. -taust, -tadarn, -talarn, v. a.
(kappe) 1) celeri motu aliquid capere,
conari, skynde sig at nappe efter, ved en
hurtig Bevcegelse ftge at gribe; hapotaddim
bæivvelodde mutto im 0330 mgidda, jeg
fnappebe ester en Sommersugl, men jeg sik
ikke Tag i den. 2) absumere, praeripere
alicui aliquid, snappe bort; hapotallat
maidege gænge oudast erit, snappe noget
bort for nogen.
Happad, adj. vedf. happis 1. happadis, celer,
agilis, rap, kvik, hurtig, snab.
Happadet, adv. (happad) rapt, hurtigt.
Happadet, v. fact. (Kappåt) udmagre, gjøre
mager; hæjos biebmo happad olbmuid,
daarlig Kost udmagrer Folk.
Happadvuotta, -vuoda, 5. (happad) Stapheb,
Raskhed,
Happanattet, v. fad. (happanet) bringe til
at briste under Mogning, scette Syre til
(= surodet).
Happanet, v. n, (fin. happa) coagulari in
coquendo, briste under Mogning.
Happanet, v. n. (obsol.) sitire, torste.
Happastuddat, -studam, v. n. = lappa
studdat 1. -stuwat.
Happat, habam 1. havam, v. n. macrescere,
blive mager, udmagres, blinetpr; lodde læ
giellagæccai happam, Fuglen er bleuen
mager i Snaren.
Nappe, adj. (min. us.) — happel, happad.
Happehet, v. n. — happetet.
Happel, adj. vedf. -li«, — happad. -let,
adv. id.
Happelastet, v. n. (happel) céleriter rna
man extendere ad capiendum, hurtigt üb
strcekke Haanden for at gribe noget.
Happelvuotta, -vuoda, s. — happadvuotta.
Nappet, adv. (kappe) rapt, hurtigt.
Happetet 1. -het, v. n. (happe) céleriter
occasionem adipisci, praevenire, i al Hast
faa Kans til noget, vcere rigtig rap til noget,
ved Hurtighed fore!omme (bruges ifær forn
et Slags Hicelpeverbum med efterfølgenbe
Infinitiv); mon happehim doppit gidda,
ouddal go bæsai viekkalet, jeg sik netop
gribe den, før den sik lobe afsted; bæna
happeti doppit girdde lodde, Hunden sik
gribe en Fugl i Flugten; guabba ouddal
happeta doppit, son dam adna, den, som
førft faar Kans til at gribe det, an be
holder det.
Haps, s. Sy. = haksa, kakse.
Hapset, v. a. Sy. — hakset.
Hapsot, v. n. Sy. — haksot,
Harag, Karray, adj. (harre) fissus, bifidus,
kloftet, grenet, fprikende ; guövte-harag, tve
lløftet, tvegrenet.
Haraidet, v. cm?/. (karril) holde paa at knurre,
murre; bussa maida haraid, ogsaa Katten
murrer (maier).
Haran, harran, s. (harnt) En, som knurrer.
Harak, -raha 1. -raba, s. Rive (= harek).
Harbma, s. Sv. indignatio, Harme.
Harbmad, adj. vedf. -bmadis 1. -harbmad,
dirus, horribüis, forfærbelig, svcer (= hirb
mad); harbmad stuores, faste, buörre,
grcesselig stor, fæl, god; voi havbmad, man
faste læ! hus, hvor fæl! det var da grce§fe=
ligt, hvor fæl han er!
Harbmadet, adv. (harbmad) forfærbeligt.
Harbmadet, v. a. (Kardma) gjøre ærgerlig.
Harbmadvuotta, s. = hirbmadvuotta.
Harbmag, harbma, adj. = harbmai.
Harbmaget, v. n. — harbmat.
Harbraagattet, v. /Ac/. (harbmaget) cergrc.
Harbmai, adj- uedf. -bmas, iratus, indig
nans, arm, ærgerlig.
Harbmastallet 1. harbmastet, v. n. Sy. in-
dignari, blive harm, fortørne§.
Harbmastuttet, v. a. = harbmadet.
Harbmastuvvat, -stuvam, v. n. — harbmat.
Harbmat, v. n. (harbma) indignari, blive
ærgerlig, forttfrnes.
Harbmet, v. a. Sy. stomachum movere, for
træbige, fortørne.
Harbmodet, v. n. (harbma) indignari, har
me§, vredes.
Hardan, harddan, s. (harddet) 1) qui lu
dendo irritationem movet, ludificator, iUu
sor, Mrtekrog, 3-Grter, Driller. 2) res, qua
ilJudi aliquispotest, noget at ærte, drille med,
Hardaset, v. tard. (harddet) i Mag tirre,
drille.
Hardasuttet, v. fad. — harddet.
Hardasuvvat, * -suvam, v. subj. (harddet).
blive opirret.
Harddaladdat, -ladam, v. cc»i/. (harddet)
holde paa at tirre, ærte; harddaladdim bæd-
naga, mutto i hardasuvvam, jeg holdt paa
at tirre Hunden, men den biet) itke opirret.
Harddalas, adj. (harddet) som ofte tirrer,
certer.
Harddelet, v. subit. (harddet) i Hast tirre.
Harddet, hardam, v. a. irritare, indignatio
nem movere, tirre, drille, ærte, opirre.
Harddo, hardo, s. interstitium humerorum,
Ruggen meUem Skuldrene, Herd (jfr. oalgge).
Hardidoi, adj. vedf. harddos, (harddo)
fkulderbred, brebrrjgget, herdebred.
Harddosmuvvat, -muvam, v. subj. = hardoi-
duvvat.
Hardes, adj. Sy. amarus,%hxtkx.
Hardestet, v. dem. (harddet) tirre, opirre lidt.
Hardetatte, adj. (hardetet) opirrelia, tirrelig.
Happahaddat, -hadam, v. a. = haparattet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
