Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Golgga, 246 Gollo.
Golggaladdat, -ladam, v. fr. (golggat) nu
og da flyde lidt.
Golggalet, v. subit. (golggat) i Hast flyde Übt.
-lastet, v. dem. id.
Golggam, s. verd. (golggat) fluxus, Flyden,
Rinden, Søb; Joga, 512,6 golggam, Elvens,
Tidens L^b.
Golgganas, -nasa, s. gutta, ©raabe.
Golggat, golgara, v. n. 1) fluere, flyde,
rinde, tobe; varak golggek havest, Blod
flyder af ©aaret; gadnjalak golgge sust
nierai mielde, Taarene randt neb ab Hans
Kinder; ædnamest ouddan golgga cacce,
af Sorben fremvcelder Vand; 2) vagari,
flcentre, rangle, streife; boares olbmuk ja
smavva manak golggek faro mai]eld,
gamle Folk og smaa 33ørn slentre bagefter
91eifeføtget; æduam mietta golggat, streife
om i Landet.
ns?/’, flydende, rindende.
Golggel, adj. vedf. -ggelis, (golggat) som
flyder, rinder let, letflydende.
Golggis, adj. vedf. -ggisis — golggel.
Golggo, 90190, 5. (golgodet) ©(entring, ikke
at holde Ffilge vaa Grund af Udmattelfe
el. Dorskhed, Drift; golggo-manuo, No
vember Maaned; vanas læ golgost, Banden
er i Drift.
Golggoi, adj. vedf, -9905 — golgolas.
Golggolas, adj. = golgolas.
Golgidet, v. inch. fliixum incipere, begynde
at flyde, rinde, Ipbe, drive afsted; «ost
golgid dædno? hvor udspringer Floden?
Joga golgidam sagje, Elvens Udspring;
vanas golgidi ja golgai appai, Banden
drev afsted og drev tilhavs.
Golgodet, v. n, coeundo languescere (de
tarando), blive udmattet af Purring (om
Renokfen).
Golgok 1. -ot, golggoka, 5. rangifer admis
sarius, aestu venereo enervatus, en efter
Parring udmattet Renokse; golgok golgga
ælo mai]eld, en übmattet Nenokse flentrer
efter Hjorden.
Golgolas, -laga, adj. et s. (golggat) homo
circumvagus, omstreifende, Dmftripper, Om
lober.
Golis, adj. vedf. golisis, (goallot) alsius, kuld
ffjær, dmfinbtlig for Frost, -lisvuotta, s. id.
Golkedet, v. cc»z/. (golkket) stilne af mere
og mere. — disgoattet, -goadam, v. inch.
begynde at stilne mere og mere.
Golkestet, v. dem. (golkket) stilne lidt af,
stilne en Üben Stund.
Golketallat 1. -taddat, -talarn, -tadarn, v.
neutr. pass. (goalkke) malaria opprimi,
faa stille Veir, faa man ingen Vei fan
komme mcd Seil, overfaldes af Stille.
(folketet, v.fact. (goalkke) foraarsage ©titte,
frembrtnge stille Veir.
Golkidet, v. n. lippitudine affici, faa Feil
i £2iet, fao Vcedste rinder ud (om Renen);
golkidam calmag boaco, tarandus lippus,
en Ren, som har rindende 3ine.
Golkka, golka, s. tintinndbulum collis ju
mentorum alligatum, ©ombjælbe; goatte
gaska golkka, en Sladderk^cerring.
Golkkit, v. n. (goalkke) conquiescere, sedari
(de tempestate), stilne af, blive stille Veir.
Golkotallat, -talarn, v.fr. (goalkotet) gjen
tagne Gange banke paa.
Gollab, adj. comp. (golle) mere gylden.
Golladaddat 1. -dallat, -dadam, -dalam,
v. cont. (gollat) tempus fallcrc, føge, arbeide
paa at fordrive Tiden; i must golastuva
aigge, mutto ferttim almaken golladallat,
Tiden vil ikke gaa formig, men jeg faar
alligevel fe til at faa den til at gaa.
Golladet, v. a. = golatet.
Gollai, adj. vedf, gollas, (golle) gylden.
Gollaiduttet, v.fact. (gollai) gjøre gyldnere,
mere gylden,
Gollaiduvvat, -duvara, v. subj. (gollai) blive
mere gylden.
Gollas, gollaca, s. pupula, den forte Plet
eller Aabning i JZHet, Vupil.
Gollat, golam, v. n. 1) elalri, forlobe, hengaa,
mebgaa; 0110 rutta golla matke-mokkest,
mange Penge medgaa paa Reiser. 2) obsumi,
consumi, slides; biktasak sagga gollek
«arra bargost, Klcederne slides meget ved
haardt Arbeide; boares, gollam olmus, et
gammelt, udslidt Menneske.
Golle, s. aurum, Guld.
Golle-baste, 5. Guldske,
Golle-gietta, s. En, som er bange for at tage
Haand i noget solet.
Golle-juolgge, s. En, som er bange for at vcede
sin Fod.
vollel, adj. vedf. gollelis, (gollat) celeriter
procedens, som gaar hurtigt, som forlober
tet; galle must læ dast hui gollel aigge,
Tiden fortpber meget hurtigt for mig her.
Golle-suormas, s. ©utbring.
Golletatte, adj. (golletet) forgyldelig.
(tulletet 1. -het, v. a. (golle) forgylde.
Golle-cæppe, s. Guldsmed.
Golle-varre, n. propr. Fjeld i AsbFinmarken.
Gollo, golo, 5. (gollat) $ortøb, Omkostning;
a§e goloid makset, betale Sagens Dm
kostninger.
Gollolagai, adv. (goallos) bunden efter hin
anden; g. bigjat hergid, binde Kje<rerenene
efter hinanden.
Gollolas, adj. (goallot) — golii.
Gollolassi, adv. = gollolagai.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
