- Project Runeberg -  Ordbog over det Lappiske Sprog med latinsk og norsk Forklaring samt en Oversigt over Sprogets Grammatik /
221

(1887) [MARC] Author: Jens Andreas Friis - Tema: Dictionaries, Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

l
(Fikla.
Gielatet, v. fad. (giellat) 1) labe fatte Snarer
üb. 2) vcere mutigt at udscette Snarer.
Gielatuttet, v. /ac/. (gielatuvvat) berpvc
Mcelet, gjøre maallos.
Gielatuvvat, -tuvam, v. subj. (gielatæbme)
1) miste Mcrlet, blive maallps. 2) blive lens
for Snarer.
Gielatæbme, -tærne, adj. uebf. -tes, (giella)
1) stum, maallps; bæljetæbme ja giela
tæbme, døvstum. 2) som ingen Snarer har.
Gielda, gielddaga, s. (gielddet) interdictum,
Forbud.
Gielda, s. Galium boredle, L. Farvegrces.
Gieldagas, -gåsa, s. 1) maximuspedisposte
rioris n&rvus, den tykkeste Sene i Bagfodcn.
2) angustiae inter duos sinus, angusta
lima, cartilago nosi, et smalt Nces mellem
to Vaager, smal Strimmel, Skillevoeggen
mellem Naseborene,
Gieldas, gielddasa, s. (gielddet) — gielda.
Gieldaset, v. tara. (gielddet) i Mag, lcrmpelig
forbyde.
Gieldda, gielda, s. paroclüa, Sogn, Gjeld;
gutteg g. sadnelaskos adna, ethvert Sogn
har fit Drbfprog.
Gieldda, gielda, 5. (giella) vinculum linguae,
Tungebaand, den tynde Sene under Tungen ;
gielda cuoppat, skjcere Tungebaandet.
Gielddamus, -musa, s. (gielddet) noget, som
kan eller bøx forbydes..
Gielddelet, v. subit. (gielddet) forbyde i Hast.
Gielddem, s. verb. (gielddet) Forbud, Ind-
sigelse.
(-ieiääem-zaäne, F, Afbud, Atterbud.
Gielddet, gieldam, v. a. vetare, interdicere,
forbyde, formene, sige nei, nægte; maid Ib
mel gieldda mist 1. mast Ibmel gieldda
min, hvad ©üb forbyder os; Fo læ gield
dam soappamestj ba han har fagt nei til,
afflaaet Forliget; jecas mastegen, jecaldes
maidegen g. nægte, frasige fig noget; gilddu
juvvum læm orromest, ferttim sirddet, jeg
er opsagt, forvist, jeg maa flytte.
Qielääo, yieläo, s. (zielääet) Forbud, Ind
sigelfe; FieläoBt lret, vcere forbudt (jfr.
gielda).
Gieldestet, v. dem. (gielddet) forbyde lidt.
Gieldetet, 1) v. fad. labe forbyde. 2) v. cont.
vedblive, holde paa at forbyde; imgo mon
læk du manga gærde gieldetam dokko
mannamest? har jeg ikke mange ©ange for
bubt dig at gaa derhen?
Gieldos, gielddos, s. Forbud (= gielda).
Gieldos, adj- interdidus, forbuden; gieldos
mærkain merkkit, mærle mcd forbubent
Mcrrke; dalle go gieldos saddo boraiga,
da de spiste den forbudne Frugt.
Giella.
Gieles, giellasa, s. mendacium, Logn; Bappis
Fiele?, grov Logn.
Gielés, adj. vedf. gieles, Diendax, lsignagtig,
ufanbfærbig.
Gieles-valle, ,3, perjurium, falsk Ed.
Gielestakkés, -stakkas, «c7y. (gielestet)
lognagtig. -stakkésvuotta, .5. /r/.
Gielestet, v. a. mentiri, lyve, bellte; guoimes
g. lyve paa sin Nceste.
Gielestkættai, c«), t-erfr. (gielestet) üben
at lyve.
Gielestämus, -stebmusa, s. (gielestet) noget,
som kan lyues.
Gielésvuotta, -vuoda, ,9. (gieles) 2pgnagtig-
I)eb, Ufanbfærbigl)eb.
Gielkka, gielka, s. (AU. gielkkai) Kjelke.
Giella, giela, s. tox, sermo, lingua, Maal,
Mcelc, Tungemaal, Sprog; giela ogudægje
manak, Born, som nylig har begundt at
tale; juökke lodde ædnes gilli jieduad, en
hver Fugl synger paa sit Modersmaal; mott
giella gaibed, som ©proget fordrer; gielaid
addit, forståa Sprog! gielai sækkanæbme,
©progblanbing; giela mielde, gilli hæi
volas, fprogrtgtig, fprogmæsfig; gielai alggo,
Sprogenes Oprindelse’. gielaid dutkadægje,
suoggardægje, Sproggransker; giella-diette,
©progijenber; giella-oapatægje, ©proglcerer.
Giella, giela, s. tendicula, laqueus, ©nare;
giela bigjat gudege ouddi, fætte, lægge
©nare for En; gilli saddat, roakkaset, falde
i ©nare; gielaidasasek darvitet, roakka
sattet, fange i sine Snarer.
Giella, giela, s. Carina, Kjol.
Giella-bordde, s. Kjolbord, forste Bord fra
Kjolen af.
,3. Sprogkjender.
s. Sprogkundskab.
Giellagas, -gåsa, s. (giella) übfpænbt Stilling
(om Rcndesnaren) ; gardde læ giellagasast,
©jærbet er i Orden.
Giellalagaåvuotta, -vuoda, s. Sprogegenhed.
Giella-moivve, s. Sprogforvirring.
Giella-mæddadus, s. Sprogfeil,
Giella-oappavas, s. ©proglcerb.
Giella-oappavasvuotta, ,3. ©proglærbom.
Giella-oappo, s. Sproglcere.
Giella-ovtalagasviiotta,s.©progltg§eb,©progi
enhed,
Giella-ovtalakaivuotta, s. Sproglighed.
Giellat, gielam, v. a. (giella) pedicas po
neve, fætte Snarer ud; jes galgak roak
kaset dam gilli, maid æra olbmuidi Fiel
lam læk, "du stal fem blive hängende
den Snare, du har sat for andre.
5. Sprogegcnhed.
F. Blaastrube
sanger.
221

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:37:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordboglapp/0287.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free