- Project Runeberg -  Ordbog over det Lappiske Sprog med latinsk og norsk Forklaring samt en Oversigt over Sprogets Grammatik /
193

(1887) [MARC] Author: Jens Andreas Friis - Tema: Dictionaries, Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Galdna.
spidda. 193
13
>
!
Galbbasaddat, -sadara, v. n, (galbbc) op
føre fig tosset, forn en Kalv,
Galbba-åærro, norn. propr. Joe. Warm pua
et Fjcld.
Galbbc, galbe, .3. vitlaus, Kalv (Kokalv).
Galbbe-ga33a, s. tarandus ungulis allis.
Nen med Ijüibe Klover.
Galbbe-gallo, .3. tarandus macula alba fron
tis insignis, Ren med hvidt Blis i Panden.
Galbbe-nakke, .3, repulsa (quamprocusfert)
Kurv (i Frieri): galbbe-nake faa
Kurven.
Galbbe-njunne, .3, tarandus rosfro albo, Nen
med hvid Ncese.
Galbbe-njun-cuotija, s. Auser minutus,
Dverggaas.
Gälbmadak, -daga, ,3. — gälmadak.
Gälbma-gädne, -gane, ,3, Frosvot: don læk
oalle gälbma-gädne, du er en rigtig Frosvot.
Gålbmanet, v. transl. (gälmas) blive frossen
af sig.
Gälbmasoksat, -sovsam, v. a. = galmaset.
Gälbmat, gälbmam, gälbmajim, v. iiich. inal
gescere, begynde at fryse (om Folk), føle
Kulde: gälbmajim, jeg begyndte at fole
Kulde (jfr. goallogoattet).
Gälbma-vaimogvuotta, -vuoda, s. Koldhjer-
tethed.
gälme, .3, Lig af Mennesker,
som ere uden kjendt Aarsag og ude i
Marken (jfr.
.3. Liglugt.
v. hurtigt
fryse til.
Gälbmeluttet, r. fad. (gälbmeluwat) bringe
til at fryse inbe, fast.
Gälbmeluwat, -luvarn, v. subj. (gälbmet)
fryse inde, fast: flotta galbmeluvai vuodna
båtti, Flaaden frøs inde i Fjordbunden.
Gälbmenjaddet, -njadam, v. n. (gälbme) lugte
af Sig.
Gälbmet, gälmam, 1) v. n.frigore rigescere,
fryse til. 2) v. a. efficere ut frigore ri
gescat, lade sryse, lave va’re saa lolbt (om
Veir) at Vand isfryser; odnas ija læ (o:
ibmel) gälbmam cace, mat Har det iset
Raubet; dal aiggo gälbmet, nu vil det
tage i mcd Kulde.
Gälbmodet, v. fr. (gälbmot) fryse til her og
der, eller om flere Ting.
Galbmojakkés, -jakkas, adj. (gälbmot) til
boielig til at fryfe, til at fryse til.
Galbmokættai, m,-, verb. (gälbmot) üben at
sryse,
Gälbmomus, -musa, .3. (galbmot) noget, som
stal fryse til.
Gälbmostet, v. dem. (galbmot) fryse lidt til:
javre læ galbmostam baikotagai, Indsoen
er frossen lidt hist og her.
Gälbmot, gälbmom, gålbmojim, v. ib. frige
scere, frigore rigescere, glade obduci, blive
kold, forfroSfen, gjennemfrrjfe, blive til Is,
isfryse, „ Icegge sig", forfrnfes; cacce læ
galbmom, Bandet er fjølnet, er isfrosset;
javre læ gälbmom, Sj)en er tilfrossen!
jiei]ak læk juo galbmogoattara gidda, Isen
er allerebe begyndt at frrjfe tit; odnag ija
doaivvom, åtte vuodna gälbmo gidda.
tnat tænfer jeg, at Fjorden lægger fig; Fald
mom caeee, frosset Vand; mon galbmom,
jeg fryser tvert igjennem (ftærfere end mon
goalom); mana giedak galbmojegje, Bar
net forfros sine §ænber; olgolid doalwot
vadnas, amas gälbmot, føre Baaden lidt
længere üb, at den ikke stal fryse fast ; cieska
aMama ouddal Fo gälbmo, klov Marv
benet, forend det fryser: must læ vaibmo
galbmogoattam su vuöstai, mit Hjerte er
begyndt at blive koldt mod ham: gälbmoi
jamas, han frøa ihjcel (jfr. goallot).
Gälbmotet, v. fad. (gälbmot) lade fryse,
fryse til (Ting ’eller Mennesker),
Galborak, s. (obsol.) maleria ad trdhas refi
ciendas destinata, Trcestykker til at iftanb=
fætte Slceder med.
Galdak- 1. -galdat-viercca, ,3. gildet Verder.
Gäldda, gälda, .3. caudex, hel, uklsvet Kubbe,
©tol (jfr. coska); galdain dat nordasti
sæine vuöstai, han (tobte med Kubben mod
Vceggen.
Galddikættai, 1) <"«)-. v. (galddit) uden at
gilde. 2) adj. vedf. -kættes, ugilbet.
Galddimus, -musa, ,3. (galddit) noget, forn
stal gildes,
Galddit, v. a. castrare. gilde.
Galdditatte, adj. (galdditet) forn kan el. bor
gildes.
Galdditet, r. fad. (galddit) 1) labe gilde.
2) labe sig gilde, lunne gilbet
,3.
Jern uden Tilscetning af Staal (jfr. malääo).
Galddo, galdo, ,3, puteus, scahirigo, forn,
Brond, naturlig Üilbe, $ælb, Sted, hvor
man jenter Vand (jfr. gaivvo).
Galdetet, v. n. (obsol.) adversoflum ine cymba
véhi, fare med Baad opad en Elv.
Galdnadet, v. a. fad. (galdnat) gjøre lam,
lamme, forlamme: davdda galdnadi mv
olgis bæle, Sygdommen lammebe mm hoire
Tide.
Galdnalet, v. n. = galnadet.
Galdnam-davda, s. apoplexia, Slag.
Galdnat, galnam, v. n. = galnnat. 1) /a/’
-pescere, flacescere, stivne, blive stiv, visne,
blive følesløS, lam (om Mennesker): goalom
dassaci Fo galnam, jeg fryser, til jeg blir
stiv: galdnam gietta, en vissen Haand 1

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:37:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordboglapp/0259.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free