Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ficlni
mala mom læm buktarn fidnit, det er
alle be Penge, jeg har funnet slrabe sam
men; gawelvuocta eada fidnit, tilfnige fig.
Fidnit, ,-, a. fidno) struern sar-mentorum
facere, lægge op ?)iisved i Hong, gjøre Ved’
’foft.
Fidnjot, ade. yidnjot.
Fidno 1. vidno, x, actio, negotium, occu
patio, conatum, Forretning, §aanbtering,
23eftil(ing, Idrcet, 2lnüggenbe; aigokgo dam
iidnoiV vil bu pqatage dig den forretning?
moaddelagas fidnoid doaimatet, übforc
forskjellige Slagö Forretninger; mannat æra
olbmui fidnoidi, blande sig i andres An-
liggcnder,
Fidno, kino, strues lignorum, cönstath
virgis, en Tynge eller Hong as RiZvcd,
Vedkost,
Fidnogussat, -gusarn, v.factit. lulmV snole,
bestille, arbeide paa noget; maid don kek
dast fidnogussamen? hvad er det, du holder
paa at sysle med her?
Fidnomus, -musa, s. = fidno.
f’jäno-olmsi, F. Forretningsmand,
Fidnot, v. a. (obsol.) = fidnuset.
Fidnusaddat, -sadam, r. a. (ruin. us.j — fid-
nogussat 1. fidnuset.
Fidnusästet, r. dem. (fidnuset) sysle saa
smaat med noget, smaasyZle.
Fidnuset 1. vidnohet, v. a. agere, exsequi,
occupatum esse. forrette, sysle, bestille; dama
asin i maidegen adnet fidnuset, intet at
have at bestille mcd den Sag; gi læ gasta
tidnusam? hvem har forrettet Daaben? alo
sust lee fidnuset, han har altid noget at
sysle med.
Fidnusæbme, -sæme, .?. (fidnuset) Forret
ning; mi fidnusémid dust læ dobbe? hvad
Forretning har bu der?
Fidulas, -laga, adj. (fietto) opvakt, forfranbia.
Fiedolasvuotta 1. fidulasvuotta, -vuoda, s.
(fiedolas) Forstandighed, Cpuaftljeb, Sfjøn=
somhed.
Fiedolas, "12Z2, adj. = fidulas.
Fiedotesvuotta, -vuoda, s. (fiectotæbme)
Enfoldighed, Tlovhcd, Tungnemhed.
Fiedotuttet, v. fad. (fiectotæbme) gjøre en
foldig, dum, flouc.
Fiedotuvvat, -tuvam, v. subj. (fiedotæbme)
blive enfoldig, dum, floucs vaa Fatteevnen.
Fiedotæbme, -tærne, adj. (fietto) stupidus,
læhes. enfoldig, slov, tungnem.
Fielbma, fielma, s. stagnum; stillelobende og
dybt ©teb i en Elv, Son (jfr. savon).
Fielbmai, adj. veds. fielbmas (fielbma) forn
har mange Loner, fulb af Loner,
Fiellalas, adj. (fiellat) som har föcer Lyft
paa noget.
Fiere
Fiello 1. viello, fielo, s. Assis, tabula lignea,
Fjcrl, Bord, 33roet; i,—!,- fiello, Planke,
iielm2c2, x. lidcn
Lon.
k’ieloz, x, til el,
Brcrt, Vord,
Fieltte, s. = vieltte.
Fienti, adv. Sv. nuper, nylig.
Fieradakkes, -dakkas, adj. (fieradet) til
boieüg til at kantre, ocelte, öcelten; f. vanas,
geréSj en Baad, Kjerris, som let velter.
Fieradet, v, refl. vohUari, verti, rutte sig,
oælte fig, snu sig; savekak fieradek juölge
vuölde, ©Kerne snu sig under Foden; ol
mus fierad oadededin, man ocelter sig i
Sovne (jfr, fierradet).
Fieraldak, -daga, s. (fien-at) Sted, hvor
man let kan rulle übfor (— fieratak).
Fieraldattet, r. fad. (fierrat) bringe til at
rulle overende, bringe til at rulle, rulle af=
fteb (en enkel: Gjenstand’ jfr, fierateddat.
Fieram, fierram, s. brevia, vOdum, Vanke,
Grund, Revle; fierram ala jettet, lobe paa
en Banke; saddo-fierramak, Sandrcvler,
Sandbanker.
Fieras, fierrasa, s. (fieiTa) 2(rmnetræ til beraf
at banne »flerra«.
sjer2t2ää2t I, -t2il2t, -t262M, -t2I2M, ~
/>. holde paa at rulle, rulle assted
flere Gjenstande; f. vai-e?t vuoln?,
rulle Stene ned ira Fjeldet.
Fieratak, -tåga, s. (fierrat) Styrtning, brat
Sted, hvor man let kan rulle übfor, Skrcrnt
med lpse Stenc,
Fieratallalas, adj. fieratallat) som har Til
boielighed til el.’ Fornoielse as at rulle (©tene
udover StyrtningerV
Fieratallamus, -musa, s. (fieratallat) Noget
at rulle afsted, noget, forn fan rulles afsted,
Fieratallat, v. fr. = fierataddat.
Fieratämus, -tebmusa, s. = fieratallamus.
Fieratatte, adj. (fieratet) som kan rulles,
mulig at rulle.
Fieratattet, v. fad. 1) lade rulle, trille, oælte.
2) funne rulles etc.
Fieratet, v. fad. (fierrat) trille, rulle, va>lte.
Fierbmastaddat 1. -stallat, -stadam, sta-
lam, v. factit. — fiermastallat.
k’ierdme I. vierdme, Kerme, ,5, Garn,
Net.
Fierbme-luovdde, s. %væ- el. Barkstykke, huor
meb Garnet holdes oppe, „Fle",
Fjerbme-ræsme, s. Garnline,
Fierbme-calbme, s. Garnmaske.
Gieret, r. n. Sy. detrimentunl accipere, fare
ilde, tage Skade.
176
tlcrde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
