Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Doar 141 Doav
Doarsotet, v. /Mb//, (doarsse) gaa eller be
Ⱦge sig med tykke Fsdder eller tyk af Ud
seende.
Doarsse, doarse, ,3, gm s)-«,3,30,3 habet pedes,
En som har tykke Robber (jfr, loarffe).
Doarskalet, w. mom. = doaskalet,
Doarvve, doarve, ,3, portio, quantum opus
est, Portion, saa meget, som bel)øuc§ i et
givet Tilfcrlde, 33e[ætning, Indhold; vuos
sam-doarvve, saa meget, som behMes til en
Gangs Mogning; guökte vadnasa doavve,
to Baades Besetning; guökte doarve vuoiv
vasak, Lever as to Fiske; vuoivas-doarvve,
Lever af en Fisk (jfr. narre).
Doaska, s. (diaJ.) = dorske.
Doaskadallat, -dalam, v. fr. (doasket) slåa
flere Gange saa det Raffer.
Doaskalet, v. mom. (doasket) cottabum se
mél inferre, slåa en Gang saa det klasker,
daske til; njalme vuöstai d. give et Slag
paa Munden.
Doaskas, .3, cottabns, Klask, Dask, Slag, som
Håper.
Doasket, v. n. cottäbum edere, klaske, give
en klaskende Lyd’, cacce doski galle vuö
stai, Bandet flaffebe mob Klippen (jfr.
stoaccet).
Doasketet, v. fad. (doasket) frembringe en
enkelt klaskende Lyd ; lodde doasketi caccai,
go bacim girdededines, Fuglen klaskede i
Vandet, ba jeg ffjøb den i Flugten.
Doaskot, v. a. instrumento piano cottabum
Inferre, slåa med noget flabt faa det klasker;
duolbas giedain d. muoctoi vuösta, slaa i
Ansigtet med den flade Haand (jfr. spæggot).
Doaskotakkés, -takkas, adj. (doaskot) til
boielig til at slaa faa det flaffer.
Doaskotallat, -talam, v. neutr. pass. (doas
kot) faa ©lag faa det flaffer.
Doaskotet, v. fad, (doaskot) lade flåa faa
det klafker.
Doatta, doata, .3. = diella.
Doattaladdat, -ladam, v. fr. (doattalet) nu
og da agte paa, lyde, lystre,
Doattalakkés, -lakkas, adj. (doattalet) forn
gjerne adlyder, lystrer, tager Hensyn.
voattalatte, tts// (äOnttalattet) som er at tage
Hensyn til, agtbar, agtvcrrdig.
Doattalattet, r. fad. (doattalet) 1) bringe
til at agte paa, tage Henfyn til. 2) nære
Dcerb- at agtes paa.
Doattalet, v. a. curare, respicere, agte,
ænbfe, bryde sig om, tage Hensyn til, ablijbe;
su arvvalus sagga doattaluvvu, hans Raad
har meget at sige; daggar oapatægje doat
taluvvu buokain, en saadan Lcrrer stattes
a f alle,
Doattalkættai, 1) «<>-. verb. (doattalet) üben
at tage Hensyn til: dam dakkim su doat
talkættai, jeg gjorde det üben at tage .vSen
syn til ham, 2) adj. vedf. -kættes, upaa
agtet.
Doattalmættom, adj. (doattalel) uagtfom,
ulydig, -mættomvuotta, s. id.
Doattalus, -lusa, s. (doattalet) animad
versio, attentio, Agtpaagiucnhcd. Agt, Hen-
Fyn; doatlalus lagamugaidasamek valddet,
tage Hensyn til vor Nceste.
Doattalæbme, -læme, s. verb. = doattalus.
Doattel, adj. vedf. -ttelis, attentus, agtpaa
giuende. -lvuotta, s. id.
Doatto, doato, .3. tubulus ad sugendimi
factus, Taate,
Doattodet, v. a. (doatto) va’nne til Taate,
taate op,
Doattol, adj. vedf. -ttolis (doal(ol) som let
fan va’nne sig til noget.
Doattot, doatom, v. a. assuescere, mrnne
sig til, tabe Skyheden for; rievan-civgga
farga doatto olbmuidi, en 9unieunge uæn=
nei sig snart til Folk.
Doattot, doatom, v. n. (doatto) tubulo
lactari, tiænneS til Taate, taate§ op.
Doavdnjai, adj. vedf. -dnjas (doavdnje)
mollis, myg, som er skikket til Omslag; uvja
guödda læ doavdnjas dinga, en Dunpude
er skikket til Omslag.’
Doavdnje, doavnje, ,3. 1) hivolucrum, Dm
flag af noget mygt til Bevarelse af en Gjen
stand, Vareomflag (jfr, gudetejo, giesaldak,
skuoppo, skuvddo); bija doavnje lasko
birra! læg Dmflag om blaffen !2) com
plementum, Paafyldning, noget, som fyldes
paa for at udfylde det overflødige Rum eller
læggel omkring for at Gjenstanden stal flutte
bebre tit; coavgje-doavdnje, Vomfyld.
Doavgos, doavggos 1. dovggos, dorsuale
ditellis subjectum, ne corrodatur cutis,
Underlag under Klovsadel paa Hest eller Ren
for at hindre ©nav; doavggosid doagjet,
lægge Underlaget saaledes som det skal ligge
paa Dyret.
Doavgostet, v. a. (doavgas) lægge Underlag
under Klpusadelen paa et Tyr; d. hærge,
forsyne Renen med Underlag under Klov-
Doavkaslagan , adj. (doavkkai) tentmelig
enfoldig, noget dum.
Doavkkai, adj. uedf. -kkas, stultus, enfoldig,
dum (jfr. jalla).
Doavkke 1. dovkke, adj. vedf. -vkés —
Doavlhagastet, r. n. = doavlhaget.
Doavlhagattet, r. fad. (doavlhaget) affieb=
komme Bl«re eller Svulst.
trcrerne.
doavkkai. -kkevuotta, s. id.
Doavlatas 1. doaflatas, s. = doavlhe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
