Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oversigt over det Lappiske Sprogs Formlære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LV
)
19. -«et har samme Betndning som -get og
-net.
Bacaset, davkkaset, faskaset, gawaset,
moaggaset, sorraset, lappäset, likkaset,
20. -stallat banner Verba imitandl af Sub
stantiver eller betegner, at man efteiligner
eller anstiller sig som, opfprer sig saaledes
som 6tamorbet betegner (jfr. -set).
Ålbaniektostallat, acastallat, alkastallat, a
favnastallat, gallojeaastallat, aavdastallat
rinksastallat,
21. -stet darmer eller
betegner, at Handlingen foregaar i det
smaa eller i kort Tid. Den kan gjentages
(med forstcrrket deminutivist Betydning og
forekomme foran eller ester andre Tillcrg,
jfr. -uääat).
Arvestet, adnustet, badastet, buöccastet,
orrostästet, orrostet, sukkalästet,
22. -stuvvat dann er Verba desiderativa af
andre Verber eller betegner, at man har
Lyst til, stunder efter, vil just til at gjore
noget.
19. -set hat dieselbe Bedeutung wie -get und
-net.
hæittaset, hænggaset, jorggaset, jukkaset,
loggaset, njämmäset, räppaset, sagjaset.
20. -staNat bildet von Substantiven
die bez. daß man einem nach
ahmt oder sich in der betr. Weise anstellt
oder benimmt (cfr. -äet).
amastallat, buöredakkastallat, biksastallat,
nieidastallat, magastallat, mihastallat,
Borastuvvat, bøil4stuvvat, balgastuvvat, borjastuvvat, gogastuvvat, jugastuvvat, doaro
stuvvat, jamestuvvat, jaddastuvvat, rokkadalastuvvat.
23. -»et (.»talwt, Sv. -öet) darmer ! 23. -äet (-»taliat, S. -cet) bildet von Verben
/n/tMFi’vK af andre Verber eller betegner, durch welche die Hand
at Handlingen foregaar med al Krafl. lung als mit voller Kraft vorgehend be-
zeichnet wird.
Addaset, luoitaset. Juoigastallat, jugastallat, lagjistallat, navcastallat, vuolastallat.
24. -set (©o. -cet) banner Verba tarditatis
af andre Verber eller betegner, at Hand
lingen udfores mcd Langsomhed, i Mag
og i det smaa.
24. -äet sS. -cet) bildet von Verben
die bez., daß die Handlung
langsam, in aller Ruhe und im Kleinen
ausgeführt wird.
Anaset, araset, arvaset, bivdaset, gärdaset, gäskaset, guoddaset, mavsaset, ridaset,
sælnaset.
runkaset
25. -äet (-32V52t, -801c52t, -ket. S. -bakäet)
25. -set (-savsat, -soksat, -het. S. -hakset)
darmer af Adjektiver
eller betegner, at man anser en Ting for
bildet Verba aesümandi von Adjektiven
und bez,, daß man eine Sache für so
oder so beschaffen hält.
at vcere saa beskaffen som Starnordet be
tnder.
Alvoset, amaset, araäet, angersavsat, a
gasaset et. -soksat, losaset, riggaset,
apparsavsat, asaset, buttaset, gukkaset, hæjoset,
rievtaset, ruoinaset, vuorahakset.
fuodoset
26. -tet (-het eller i accentueret Stavelse ! 26. -tet (-het oder in accentuirter Silbe -at
-attet) danner 1) Verba factiva el. causa- j tet) bildet 1) Verba factiva ob. causativa
stalostallat, æigastallat.
eller 21. -stet bildet Verba deminutiva, bie be
det zeichnen, daß die Handlung nur im Kleinen
iges ober in kurzer Zeit vorgeht. Diese En
jog düng karm um die Verkleinerung zu stei
(æg, gern wiederholt werden und tritt auch vor
oder nach anderen Zusätzen auf (cfr. -ussat).
3t, jedÆistet, bakkistästet, muöttestet, oaggostet,
njulggistastet, rikkasustet, vuostostästet.
%af 22. -stuvvat bildet von anderen Verben Verba
har desiderativa, welche eine Lust oder Nei
ij/sre gung zu etwas, ober daß man etwas zu
thun eben im Begriff ist, ausdrücken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
