- Project Runeberg -  Ordbog over det Lappiske Sprog med latinsk og norsk Forklaring samt en Oversigt over Sprogets Grammatik /
XXXIII

(1887) [MARC] Author: Jens Andreas Friis - Tema: Dictionaries, Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oversigt over det Lappiske Sprogs Formlære

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

XXXIII
Pronomina relativa et interrogativa.
Pr onomina
De oprindelige i N. Lapp. ere: muttom,
soames, moadde, moaddes, juoga, ædnag,
juökke, juökkehai, buok, galle, galles, gal
-lad, hvilke 3 sidste ogsaa crc interrogative. De
afledede ere dannede ved TilsMlse af -g cl.
-ge el. -gen til gi, gutte, mi, okta, guabba
og guttemus. Ved Tilftielse af -ikkenes el.
-ikkenessi (som helst) darmes nogle, ber be
tegne en Almindelighed uden Forstj?l. De
bjZies som de Pronominer, hvoraf de ere af=
lebebe, f. Eks.:
indefinit a.
Die ursprünglichen im N. Lapp. sind:
muttom, soames, moadde, moaddes, juoga,
ædnag, juökke, juökkehai, buok, galle,
gallen, gallad, von denen die 3 letzten auch
interrogativ sind. Die abgeleiteten sind durch
Anfügung VON -g od. -ge od. -gen an gi
gutte, mi, okta, guabba und guttemuä ge
bildet. Durch Anhängung von -ikkenes od.
-ikkenessi (irgend) werden einige Pronomina
ganz allgemeiner Bedeutung gebildet. Dieselben
werden wie diejenigen, von denen sie abgeleitet
sind, gebeugt, z. B.:
Singularis.
Norn. Gri Futte mi guabba guttemus.
Inf. gæn gude man guabba guftemuga.
Gen. ZV« gude man guabba gudemuga.
AU. AN«k (gæsa) masa guabbai gudemuggi.
Loe. gæst glittest mast guabbast guäemugast.
Com. gæina gudin maina guabbain gudemugain.
Car. gæn-taga gude-taga man-taga guabba-taga gudemuga-taga.
Praed. gænen gutten månen guabban guaemuggan.
Pluralis.
Norn. 6«iv gudek mak guabbak gudemugak.
/n/. gæid gudid maid guabbaid gudemugaid.
Gen. gæi gudi mai guabbai gudemugai.
All. gæidi gudidi maidi guabbaidi gudemugaidi.
Loe gæin gudiu main guabbain gudemugain.
Com. gæi-guim gudi-guim mai-guim guabbai-guim gudemugai-guim.
Ca»-. gæi-taga gudi-taga mai-taga guabbai-taga gudemugai-taga.
Praed. gænen gutten månen guabban gudemusgan.
Lignende Pronominer finbe§ ogsaa i be Aehnliche Pronomina finden sich auch in
to andre Dialekter, f. Eks. Sv. ka, kutte, mi, den beiden anderen Dialekten: Schw. kä, kutte,
jukko, koabba, R, Lapp, ki, kie, ku, mi» mi, jukko, koabba, Rufs, ki, kie, ku, mi,
kobänS, koambai. kobäne, koambai.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:37:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordboglapp/0037.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free