Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Glasset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Glasset. 67
masse. Under stadig og lige hurtig Omdreining af begge tryk-
kes med denne Stang Bunden ind, hvorpaa Halsen slaaes asf
oppe ved Glaspiben. Flasken bliver siddende fast paa Stangen
iBunden, og der staar nu kun tilbage at paasætte en liden
Glasmasse om det øverste afHalsen ved Dreining af Flasken og
Tilsætning af Glas med en Jernstang Tilsidst sættes den fær-
dige Flaske ind i Kjøleovnen, hvorkden langsomt afkjøles·
Det er aldeles nødvendigt, at Glasset underkastes en lang-
som Askjøling, da det ellers bliver i høi Grad skjørt, idet dets
mindste Dele, de saakaldte Molekyler, i·saa Tilfælde ikke saar
Tid nok til at ordne sig regelmæssig, og der derved opstaar en
stærk indre Spænding i Glasset. Denne Spænding gaar ved des
for Kuriositetens Skyld fremstillede »Glastaarer«, der er smaa
pæreformige, til en fin Spids i den ene Ende udtrukken og i
Vand hurtig askjølede Blærer, saavidt, at den hele Pære, naar-
blot den yderste Spids afbrydes, falder hen til et fuldstændigt
Pulver. Jo langsommere derfor Afkjølingen sker, des stærkere
bliver Glasset.
Fabrikationen af de Glasrør, der saa hyppig benyttes i
de kemiske Laboratorier tilLedning afGasarter og mange Smaa-
instrumenter, og ligeledes i det daglige Liv er uundværlige til
Thermometre, Barometre o. s. v., beror udelukkende paa den
høie Grad as Strækkelighed, som Glasset besidder islydende
Tilstand. Denne gaar saavidt, at man kan trække Traade saa
fine som Silkeormens Spind, saa man endog har kunnet benytte
dem til Vævning af Tøierx
Naar et Glasrør skal dannes, udblæser en Arbeider en tyk-
vægget Pung Hulhedens Størrelse i Forhold til selve Glas-
massen bliver ogsaa det bestemmende for Rørets Hulhed Nu
befæster en anden Arbeider ved en liden Glasmasse en Jern-
stang til Pungens anden Ende, og begge Arbeidere gaar derpaa
langsomt fra hinanden. Glasmassen trækkes derved ud paa
Midten og danner der et Rør; efterhaanden som dette størkner,
tages mere Glasmasse under Trækningen fra de endnu smeltede
Ender, og tilslut danner den hele Masse et hult Rør. Dette
bliver aldrig lige tykt overalt, det er gjerne tyndest paa Midten·,
og det skjæres derfor op i forskjellige Længder, hvoraf hver har
nogenlunde samme Tykkelse overalt. Selvfølgelig sker ogsaa
dette Arbeide under stadig Omdreining
Vinduesglas. De almindelige Vinduesruder sabrikeres
ved Blæsning, derimod maa de større og specielt-de nu- hyppig
brugte Speilglasruder fremstilles ved en Art Støbning, som
senere skal beskrives. — " «
Naar Vinduesglas skal blæses, tager Arbeideren ved flere
Gange at dyppe Piben i Diglen den tilstrækkelige Glasmasse
paa denne; denne kan være indtil 5 J. Ved Blæsning frem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
