Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Kobber- og Staalstik, Træsnit og Lithografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111.
feobber— og Staalstili, Trasnit og Eithograsi
Til Fremstillingen af de utallige Jllustrationer, som findes
i en hel Del af Nutidens Bøger og den rige Mangfoldighed af
trykte Billeder, som nu pryder selv den fattigste Stues Vægge,
benytter man sig af forskjellige Midler. Enten graves Tegningen
ned i Kobber eller Staalplader, eller den skjæres ud i Træ eller
den anbringes paa en ganske særegen Maade paa Sten.- Vi
vil her ganske kort afhandle hver af disse og begynder med
Kobberftikkunften. Det eiendommelige ved saavel Kobber-
som Staalstikket er, at selve Tegningen og Bogstaverne her ned-
graves eller indgraveres i Pladen, Snittene fyldes med Sværte,
medens selve Pladens Flader fuldstændig renses derfor, og
Overførelsen paa Papiret sker saa ved Presning ved Hjælp af
en Balse.
Denne Kunst skriver sig fra Midten af det 15de Aarhundrede
og skal være opsunden af en Florentiner Maso Finignerra·
Graveringer i Metal ved alskens Smykker er meget gammel og
kan efterspores indtil de ældste Tider. JMiddelalderen leverede
Guldfmedene i denne Retning særdeles skjønne Sager. De
graverede i·Guld og Sølv og indlagde Gravuren med sort
Emaille Forat prøve sin Gravur, brugte de at have Sværte i
den og støbe dette af i Gips.
taso Finiguerra var nu en saadan Guldsmed. Han for-
søgte at benytte Bogtrykkersværte og anvendte istedetfor Gips
vædet Papir Dette lykkedes nok saa godt, og dermed var den
nye Opfindelse gjort. Snart begyndte man, efter en Tid at
haveforsøgt med Tin, at anvende tilPladerne, hvori Graveringen
skede, Kobber, og Kunsten gjorde store Fremskridt en Tid.
Et særdeles stort Opsving skaffede Maleren Albrecht
D nr er den, idet han opfandt først at ætse Tegningen ind med
Syre, altsaa en kemisk Gravering, hvorved en hel Del Arbeide
’spares, idet man blot behøver at gaa en Del efter med Haanden
for at udbedre mulige Ufuldkommenheden «
Man skaffer sig først en Plade, der er sleben aldeles plan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
