Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Om Dødsstraffene i Særdeleshed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
nestelig? Sjel, formaae hos Mennesker? Hvo kjem
der ikke den Magt, som Fordomme, falske Nelu
gions: Grundsætninger, ilde førstaaet Patriotisme,
forudfattede Meninger, en falst Overbeviisning,
Tillid til svage Authoriteter virke, endog hos den
meesi Nedeligsindede? Og de Uretfærdigheder, de
Ulykker, som derved kunne forvoldes, siden del dog
er umuligt aldeles at udrydde Lidenssaber og falsle
Begreber af Verden, dem sinlde Lovgivningen ikke
førge for, at de i det Mindste ikke blive «oprette,
lige!
Coet, at et Mord er begaaet i hundrede Mem
«esters Paasyn. Alle Vidner stemme overecns indi
til i de mindste Omstændigheder. Dommeren har
her det allerfuldkomneste juridisse Beviis, og dog
har han ikke mere end den høieste Sandsynlighed,
intet mathematist Beviis; endnu er det muligt, at
alle hundrede Vidner kunne, med eller imod bedre
Vidende og hver af sin førstjellige Aarsag, have
afiagt falst Vidnesbyrd; endnu maa Dommeren
stjælve for Muligheden af, at den Anklagede kan
være uskyldig. Vi have nylig seet Exempel paa,
at denne Mulighed kan blive til Virkelighed. Post,
føreren i Lyon og hans sørgelige Historie overbel
viser os derom. Den Anklagedes egen Tilstaaelse,
naar den erholdes, foreger vistnok meget Sandsyn,
ligheden, men den frembringer endnu intet uom,
siedeligt, intet mathematist Beviis. Hvo er den,
der ikke veed, at det ofte, saare ofte hamder sig,
at en Ulykkelig har tilstaaet, ja vel endog ankla,
set sig selv for en Forbrydelse, som han aldrig har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
