Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Om Dødsstraffene i Særdeleshed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
tsr ikke tiltroe mig at udfinde nye Argumenter; hel
ler ikke anseer jeg det for nødvendigt; men maastee
kunde jeg vEre heldig nok til at udvikle et eller andet
bekjendt Argument paa en ny Maade. Overalt, om
det endog ilke skulde lykkes mig at seire over mine
Modstanderes Theorier; siulde man endog befinde,
at jeg førsvarer en Lære, der ikke kan paa en grum
dig Maade førsvares: saa maae mine Bevæggrun
de tjene mig til Undstyldning, og jeg kan tabe min
Sag uden at rodene.
For at kunne dømme en Forbryder, fordre
Lovene, at Retten stal have tilveiebragt imod ham
hvad man kalder et fuldkomment Bev ii s.
Herved førstaaes naturligviis, at det stal være ju
ridisk f uldkommeut. kan en Dommer
ikke komme, og Mere har man ikke at fordre af
haM. Af Lovene derimod har man, i visse Til,
fcrlde, Net til at fordre noget Mere: de maae
ikke same Dommeren i den Nødvendighed, at b«
gaae en Handling, hvis umiddelbare Følger ere
«oprettelige. Ihoor fuldkomment endog et juri
disk Beviis maatte være, er det dog aldrig saa
fuldkomment, at man med Føie kan kalde det
uomsisdeli gt. Der gives ingen andre Beviser,
som man med fuld Vished tsr vove at kalde uom»
sisdelige, end de mathematiste. Det var at
enste,, at ethvert Beviis var ikke blot juridisk men
tillige mathematist; men dette er umuligt. Selv
da, naar en Dommer har den allerhøieste moralske
og juridiske Vished om at have retfoerdigen domt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
