Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
meget mellem godt og ondt som mellem skadeligt og ikke
skadeligt; hvad det gjaldt om i Livet, var at hytte sit eget
Skind, saa kunde alle de andre for den Sags Skyld gerne gaa
ud af deres.
Det gjaldt om for et Menneske at blive i Pelsen, saa lunt
og godt som muligt, og man maa virkelig lade denne
Minister med de mange forskellige Herrer, at han grundigt
forstod sig paa den Kunst at bevare Skindet og Skinnet
indtil højt op i Alderdommen. Da alle de andre blev flaaede,
Revolutionsmændene, Napoleon, Karl den Tiende, den ene
efter den anden, da Guillotinen havde raseret, og Løven sad
i Jernbur og brølede hæst paa Sankt Helena, saa snoede
Talleyrand sig endnu i fuld Kraft for Louis Philippe, han snoede
sig, smilede fint og aandrigt, han svansede om i sine
elegante sorte Silkekostumer, hans kolde, glatte og rimfrostige
Smil døde aldrig, hans Pels manglede end ikke ét Haar.
Saadan er det at holde Snuden nær ved Jorden, saa risikerer
man aldrig at falde altfor dybt. Hans Herrer styrtede i
Afgrunde, fordi de stormede Tinderne med Ild og Sværd. Hvor
Løven gaar i Fælden, dér smutter Ræven udenom. Men kan
man bebrejde Dyret dets Natur? Og Talleyrand blev gammel,
meget gammel, han naaede saa vidt i Aarene, at han oven i
Købet blev ærværdig og begyndte at skrive Memoirer. Han
sad i Rullestol og lavede Erindringsrævestreger paa Papiret.
Han arrangerede sin noget tvetydige Fortid for
Efterverdenens Skyld. Hvad det nu gjaldt om, var jo at bevare
Eftermælet og Skinnet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
