- Project Runeberg -  Vore Oldenborgere og andre artikler /
57

(1907) Author: Svend Leopold
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

57

natur, thi lyrisk var Grevinden ikke, tværtimod, hun
repræsenterer den sunde, brede, folkelige Politik, i Modsætning til
den Lehmannske Lyrik. Hun var virkelighedskær, djærv,
grov, praktisk, født Rasmussen, Kvinden fra Grønnegade i
den danske Politik. Overskous og Hertz’s kjøbenhavnske
Madamme, dumpet ind ad Døren til det højere Statsliv. Hun
indleder med sin firskaarne, kødfulde Person det bredere
Folkeregimente herhjemme. Med hende rykker femte Stand
frem paa de politiske Brædder. Hun anbringer sig lige oppe
ved Siden af Oldenborgernes Trone, gør sig det mageligt
med sine mange Skørter og slaar sin Knækparasol op. Som
forhenværende Modehandlerinde ordner hun fermt og
praktisk Resterne af de gamle oldenborgske Klude. Hun rimper,
hvad der kan rimpes, og folkeliggør Snittet paa den gamle
Kongegarderobe. Hun forestaar Regeringen som fra en
Bagbutik i Vimmelskaftet. Lyrik og Fraser ligger hende fjernt.
Hun hader Orla Lehmann. Hun er intet Fantasimenneske.
Hun er ikke spekulativ, men udspekuleret. Hun har sin egen
ganske individuelle Mening om Sagerne. Instinktivt føler
hun, at Tiden er kommen bort fra Enevælde, Aristokrati
og Bureaukrati. Nu er det Hr. og Fru Rasmussen, der alene
vide, hvad der tjener til Folkets Bedste. Inderst inde er hun
god, hun har Hjerte. Fattigfolk nikker hun til. Men hun
afskyer virkelige Grevinder. Hun vejrer Folkestemningen
med sin grimme Braknæse i det fregnede Kødansigt. Hun
og hendes gamle »Bekendtere« ser altid rigtigt, for de ser
aldrig nogetsomhelst fra Ideens Standpunkt. I sine brede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:18:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/oldenborg/0063.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free