Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
bortførtes uafladeligt paa en skummende Hest, og Josef faldt
i Brønden. Ved Skulptur forstod man simpelthen Thorvaldsen,
der var Michelangelos Overmand og Phidias’ Jævnbyrdige,
en Verdensaand, der fyldte den tænkende Beskuer med olym
piske Forestillinger. Prinsesse Mariane beundrede
Tankedybden og Kyskheden hos den danske Mester. Hebe stod
paa hendes Natbord. Hun dyrkede Verdenshistorie og forstod
derved noget uklart noget om Friedrich Barbarossa og fjerne
Klostergaarde, Walter Scott, »Bruden fra Lammermoor« og
»God Morgen, ædle Jomfru, Eders Hest vrinsker alt i
Borge-gaard«. Sorg og Lidelse vakte Forestilling om sort Fløjl og
og ophøjede Momenter i den sande Livsanskuelse. Døden
var Mausoleum, grøn Vedbend og Himmelstige. Prinsessen
var musikalsk og gled bort i Taarer og Toner, naar hun satte
sine hvide Hænder paa Klaverets Taster, hun drømte om sin
Yndlingsdigter, og om Kunsten at rejse Livets skønne
Pilgrimsfærd ved en ædel Ynglings hvidhanskede højre Haand.
Saa kom da endelig en skønne Dag denne drømte og
forventede Yngling. Og det var saamænd ingen anden end
Prins Frederik af Danmark, den senere Frederik den Syvende.
Prinsessen maatte græde over sin umaadelige Lykke, hun
brast i Taarer midt i »Schumann« og bad taknemmeligt
til Vorherre, fordi han havde virkeliggjort alle skønne
Drømme.
Og der var stor Glæde i Strelitz over den lyksalige
Begivenhed , den unge Prins skrev hjem til Jomfru Rasmussen
i København, at nu var det sket, og der var ikke noget at
sige til den Ting.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
