- Project Runeberg -  Vore Oldenborgere og andre artikler /
45

(1907) Author: Svend Leopold
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JULIANE MARIE

Stram lige ud i de udtørrede Halsmuskler, stiv i Nakken,
ret op og ned i Korsettet som en Stage, ingen runde og
bløde Former, alt kantet, tørt og stivnet, helt ud i Sjælens
forkalkede Vingespidser. Hun hører til disse altid krænkede
Kvinder, der gemmer paa aargamle Krænkelser og
Forurettelser, for at kunne nyde Renter og Renters Rente. Hendes
Hukommelse i den Retning er fænomenal. Har nogen
stukket hende med en Synaal i Sjæleskindet, gengælder hun paa
et senere Tidspunkt Stikket med et Dolkestød. Hendes
Hævnfølelse er paapasselig og pligtopfyldende, hendes
Galdeblære er i Tidens Løb blevet et grumme omfangsrigt
Organ. Hun er bleven mørkegul i Sindet, alt er slaaet
indefter, hun forbrænder stille og langsomt med dulgte og
hektiske Luer. Hendes fordrukne og ynkelige Mand,
Frederik den Femte, har tidligt lært hende at bide lidt af hvert i
sig, hendes uheldige Søn, der vækker alles Haan og
Medlidenhed, har ikke gjort hende blid overfor Menneskene.
Hun elsker denne Søn, maaske ham alene af alle, fordi alle
hendes dynastiske Forhaabninger knytter sig til ham. Naar
hun ser hans lille skrutryggede Skikkelse og hører hans
kvækkende Stemme, faar hendes kolde, graa Øjne en blødere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:18:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/oldenborg/0051.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free