Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Det 19de Aarhundredes Missionslærdomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
——27—
Forstaaelse as, hvor vigtigt det er, at Styr-et paa Missionsmarken,
der kjender de praktiske Forholde bedst, faar øve en overveiende
Indflydelse i alle praktiske Spørgsmaal Men man har paa den
anden Side ogsaa fundet, at der gives andre Spørgsmaal for hvis
Afgjørelse det er af Vigtighed, at Hjemmets Myndigheder har det
sidste Ord. Dette sidste bliver navnlig en Nødvendighed i alle
Bevilgningsspørgsmaal, især i Selskaber med flere Misfions-
marker. Arbeiderne paa en enkelt Mark ved nok, hvilke Midler
der trænge-? til deres Gjerning; men de ved ikke, hvilke Krav der
samtidig stilles fra de andre Marker, og hvorledes alle disse Kravs
samlede Sum stiller sig til Selskabets Formuesforhold og Indtæg-
ter. Dette maa derfor afveies af Fællesstyrelsen i Hjemmet, saa
hver Mark og Arbeidsgren faar sin Del, i Forhold til de forhaan-
denværende Midler.
Der kan forresten ogsaa være mange andre Spørgsmaal, som
ser af den Beskaffenhed, at det er vanskeligere for dem, som staar
midt oppe i det, at kunne behandle dem uhildet og fordomsfrit,
send for dem, der ser det mere paa Afstand.
Endelig har Grfaringerne i disse Hundrede Aar ogsaa givet os
en Lærdom med Hensyn til Organisationen af Missions-
arbeidet i Hjemmet. Vi har talt om Styrelsen i Hjemmet;
men hvem skal danne den? De, som sværmer for en Stats-
kirkemission, ønsker jo selvsølgelig, at den statskirkelige Styrelse ogsaa
skal styre vedkommende Lands Missionsvirksomhed Men de har
ialfald ingen Erfaringer at beraabe sig paa. Alt det store, som
er udført i Missionen i de sidste 1()0 Aar, er udført af frie Sel-
skaber, som har organiseret sig ganske uafhængig af Statskirkerne.
Med et saadant Styke har det gaaet ganske godt, medens de faa
Prøver, vi har havt paa statskirkelige Missioner, nærmest har
tjent til at vise, hvorledes en Styrelse ikke maa være, naar den skal
vente at kunne udrette noget. Det er jo ogsaa næsten en Selv-
følge, at det ikke kan gaa an at lade en Kirkeminister i Hjemlandet,
som ofte en politisk Bevægelse har sat til Kirkens Styrer, blive den
felvskrevne Leder af et kirkeligt Arbeide, som udføres indenfor en
ganske anden Stats Grændsen Dertil kommer nu, at en saadan
-,Kirkestyrelse vil være saa helt optagen af Ledelsen af de kirkelige
Forholde i Hjemlandet, at ingen kan vente, at den skulde kunne
·«f«mde Tid til ogsaa at lede Missionsarbeidet, for ikke at tale om, at
det ikke engang er sagt, at den har nogensomhelst Interesse for det eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
