Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Det 19de Aarhundredes Missionslærdomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Man har en morsom liden Fortælling fra Jernbanernes
Barndom, som man med Rette ogsaa har anvendt paa Missionen. En
Bondekone, som for første Gang saa det tunge Lokomotiv med alle
disse Vogne efter sig, rystede betænkelig paa Hovedet og sagde:
„Dette kommer aldrig til at gaa!“ Men da saa Toget var
kommet igang, slog hun Hænderne sammen og udbrød: ”Dette
kommer aldrig til at standse!“ Missionen er i det sidste
100 Aar kommet saapas i Fart, at Modstandernes Bekymring er,
at den aldrig kommer til at standse. Og det skal den da heller ikke,
før den har varet indtil Tidens Ende og naaet Folkeverdenens
Ende. „Evangeliet om Riget skal prædikes i den ganske Verden til et
Vidnesbyrd for alle Folk, og da skal Enden komme.“ (Mat. 24, 14.)
Man har fremdeles lært, at Missionen hører til de Ting, som
lønner sig, og det ikke bare for den stakkels Hedning, for hvem
den jo er som Livbaaden for den skibbrudne paa Hvælvet, men
ogsaa for Regningsmændene, og det baade for den enkelte og for
Samfundet.
Du har uden Tvil allerede gjort Erfaringer i denne Henseende,
du, kjære Ven, som i nogen Tid har været med i denne velsignede
Gjerning. Du har vist for længe siden fundet ud, at det, som du
fik igjen, var mere værd end det, du gav. Du gav lidt af dine
Penge, dit Arbeide og dine Bønner, og du fik igjen en Hjertevarme,
en Glæde og en Velsignelse, som var mere værd end din Gave.
Hvad har du ikke taget med af Opbyggelse og Troesstyrke fra vore
Missionsmøder, baade de store og de smaa! Og naar du fik se,
hvorledes Gud hørte dine Bønner og velsignede din Skjerv til Frelse
for udødelige Sjæle, og naar du betænkte, hvilken stor Naade det
var, at du fattige Synder fik være med at bygge Guds Kirke og
plante Korset, hvor Afgudsalteret stod, da følte du visselig, at du
havde faaet Vedertag nok for dit lille Stræv, —— at du havde faaet
en Velsignelsens Overflod, som maatte bringe dig til at bekjende med
den gamle Patriark: „Jeg er ringere end al den Miskundhed og
Trofasthed, som du har bevist imod din Tjener“ (1 Mos. 32, 10).
Og den enkeltes Bekjendelse er visselig ogsaa
Menighedens. Ogsaa den har faaet gjøre den velsignede Erfaring, at det
er en Naade, en Glæde og Velsignelse at føde Herrens
aandelige Børn, som da tillige ogsaa bliver dens Børn.
Moderstillingen udvikler Moderkjærligheden, og med Moderkjærligheden
følger Moderglæden — omend ledsaget af Moderbekymringerne, der
forresten ogsaa har sin Velsignelse, idet de driver Moderen stadig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
