Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Steingarör — Steinn.
233
Steingarör (M.) findes nogle faa Gange i Middelalderen (DN. I
123, II 110, RB. 236, 255). Heraf maa det være en Mulighed
at forklare:
Stengelsrud 142 Sandsvær, udt. stténgelsru.
Steingrimr (M.) gammelt Navn (Landn. 159), meget brugt i
Middelalderen og endnu i Hallingdal og Buskerud Fogderi.
Steingrimsrud 86 Asker.
Steingrimsteigen 110 Ulvik (maaske af nyere Oprindelse).
Steini (M.) findes ikke sjelden, paa Island saa tidlig som Ilte
Aarh. (Landn. 284). Nogle af Stedsnavnene under Steinn
kunne komme heraf; desuden kan det være meget vanskeligt
at afgjøre, om et Stedsnavn er sammensat med dette
Mandsnavn eller med steina-, Genitiv Flertal af steinn, en Sten.
Der opføres her nogle Navne, som kunne komme af
Mandsnavnet, uden at dette kan siges med Sikkerhed om et eneste
af dem. [Jfr. NG. I 294.]
[Steinby 71 Rødenes (Steneby 1626) NG. I 174.]
Steirød 100 ld (a Steinarrjoöre 1387, DN. II 388, — vistnok
Feil for Steinarjoöre), udt. stei’ré, alm. skr. Stegerød.
[Steinberg 205 Ringsaker. En Part af Berg 203—204 med
særskilt Navn efter en Eier Steini (a Stæinabergi DN. III 132,
1323). NG. III 21, hvor de andre Steder, der Navnet
forekommer i DN., nævnes.]
[Stenberg 9. 10 Romedal (a Steinabiorghom DN. X 57, 1363, jfr.
DN. III 510, X 151. Har været Part af en større Gaard
Berg. NG. III 128 f.]
Steinerud 80 S. Odalen (Stæinarudh RB. 468).
Steinerud 54, 22 Grue. 10, 4 Jevnaker.
af Steinasætre i Surendalen, anf. AB. 67, men sammesteds 68
skr. i Steinsætrom.
Steinn (M.) alm. Mandsnavn fra gammel Tid til ned mod
Nutiden. Jfr. Steinarr og Steini; ogsaa andre med
Stein-begyndende Personnavne, særlig Steinrçör og Steinulfr,
kunde tildels ligge til Grund for de herunder opførte
Steds-navne. Det er selvfølgelig ofte vanskeligt i Sammensætning at
skille Mandsnavnet fra Appellativet steinn. Hvor
Genitivformen Steins- er brugt, er der Sandsynlighed for
Mandsnavnet. Genitiv vilde, dog ogsaa indtræde, naar Navnet var
givet efter en enkelt iøjnefaldende Sten, eller efter et Fjeld af
Navn Steinen, eller efter en Gaard Stein. Ved mange af de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
