Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skumr — Smiör.
227
S k u m i r, et ældre, af Elvenavnet afledet Navn paa Søen ?).
Mulig kunde af Skumr komme Skonsvik, Ødegaard under
Bolstad 65 Ævanger, og Skonseng 42 Tjøtta og 50 Mo Ndl.
(udt. efter Opgave det første skanns- og det sidste skönns-).
Skuta (M.) forekommer som Mandsnavn paa Island allerede i
10de Aarh. (Vi’ga-Sküta). Af de følgende Navne kunne nok
enkelte være at forklare enten af sküti (udoverheldende Berg)
eller af sküta (Skude); af det sidste kommer vel snarest
Skudenes paa Karmøen, aldeles urigtigt skr. Skudesnes (Skutones
1418, DN. IV 583, udt. skuddnes).
Skuderød nævnt 1723 som Plads under Svennebv 59 Spydeberg.
Skuterud 71 Aas (Skuturud RB. 135).
Skuterud 53 Frogn (Skudæruth e. 1470, DN. X 186).
Skustad 34, 3 Asker, udt. skussta.
Skuterud 68 Modum.
Skustad 180 Lier (i Skutastadum RB. 101. Skutustad RB. 274),
udt. skiissta.
Skutogerde (DN. IV 669), det gamle Navn paa Finnø
Præstegaard.
Skuset 66 Norddalen (Skursetter 1603, Skusetter 1616), udt.
sku set.
[Skyrgunna (Kv.). I RB. 122 anføres under Hobøl K. Gaarden
Skyrguiiiiurudh, som ser ud til at være kaldet efter en Kvinde,
som har havt det i Fortiden ikke ualmindelige Navn Gunna,
øget tilnavnsvis med skyr n., Surmelk («Surmelks-Gunna»).
Maa være det Siølkundrød, der 1723 anføres som Plads under
Nygaard No. 98 Hobøl. NG. I 394.]
Skæringr (M.) lindes meget tidlig paa Island (Landn. 278 og
313, — paa det ene Sted Bedstefader til en Landnamsmand,
paa det andet Søn af en saadan). Norske Exempler fra senere
Tid Fornm. s. IX 39, DN. III 140, 269. Heraf mulig:
Skjæringstad 21 Bø Ndl.
Anm. Skjerdinqstad i Melhus udt. sjofling- og har oprindelig
hedet Skeröingssteöja, se Hkr. 183, DN. II 17.
Smiör (M.) har været et udbredt Navn i Norge fra gammel Tid
(tidligste Exempel fra c. 900, Landn. 175). Findes endnu ved
1600 brugt i Jarlsbergegnen; nu ganske aflagt. Ved enkelte
af de følgende Tilfælde er Sammensætning med Appellativet
smiör (Smed) tænkelig.
Sinidstadir i Trøgstad, anf. 1477 i DN. XII 214.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
