Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kolbeinn — Kolfr.
Kolbensrød 29 Brunlanes, udt. kålbænns-, Skr. Kolbiorns- 1520.
Kaabeinsrud 40 Tinn.
Kolbeinstveit 36 Suldal. Kaldtes i 17de Aarh. blot Tveit, og
heder endnu saa i daglig Tale.
Kolbeinshaug 104 Fjelberg (1520).
Kolbensvik 58 Austevold, udt. kållbés-.
Kolbjçrn (M.) meget alm. Mandsnavn i Fortiden, dog ikke paa
Island; endnu brugt. Genitivform Kolbjçrns allerede 1317,
DN. I 138. Let at forvexle med Kolbeinn i Sammensætninger.
Kolbjørnrud, Ødegaard under Solberg 68 Trøgstad (nævnt 1604).
Kolbjørnviken 74 Aremark(Kolbærnaviik RB. 154), udt. kølvika.
Kolbjørnrød 27 Raade (Kolbiornarud RB. 487), udt. kålbénrø.
Kolbjørn rød 123 0. Toten.
Kolbjørnshus 128 N. Land (1575).
Kolbjørnrud 81 Hole.
Kolbjørnsgaard 27 Aal (1578).
Kolbjørnsrud 22, 3 Hitterdal, udt. Ttalbjønnstrü.
Kolbrandr (M.) kan alene paavises fra Island i 12te og 13de
Aarh. (Sturl. s. I 73, 337); tindes desuden i en Navneliste fra
York i England fra Begyndelsen af Ilte Aarh. (sandsynlig en
dansk Mand; Blandinger udg. af Univ. Jubil. d. Samf. I 64).
Kolbrandstad 36 Holandet Guld. (af Kolbrandzstadom AB. 44),
udt. køl-.
Kolfr (M.) forekommer som Mandsnavn nogle Gange i Slutningen
af Middelalderen i Telemarken (DN. I 677, III 677, IX 412;
formodentlig er Kolgh i DN. YII 531 det samme Navn).
Aasen anfører det samme Navn efter gamle Optegnelser fra
Rakkestad. Jeg er tilbøjelig til at anse det for en Udtaleform
af Kal f r og opstiller under denne Forudsætning i den følgende
Række Stedsnavne ogsaa nogle, allerede tildels i Middelalderen
med Kaal- skrevne, som ligeledes kunne antages at skrive sig
fra en Udtaleform af Kalfr med langt a, men som paa Grund
af den nævnte Skrivemaade vanskelig kunne antages at stamme
fra Kolr. De i samme Række anførte, med Koks- begyndende
Navne anføres her, ligesom de med Kaks- begyndende ere
anførte under Kalfr. Her maa imidlertid mærkes, at der gives
endel Stedsnavne paa Koks-, der komme af Koks f., en Skaal,
en Øse, der findes brugt som Navn paa rundagtige Viker
(Koksa i Østre Bærum; jfr. Ausa, der ofte findes i samme
Mening); deraf maa f. Ex. forklares Koksvik 81 Tingvold
(Gaarden ligger ved den runde Tingvoldvaag). [Jfr. NG. III 57.]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
