Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lijörr — Bjorli.
41
til at bringe i Forbindelse med setr. Jeg kan imidlertid
ikke paavise noget saadant Ord (jeg tror ikke, at det kan
være bygg n., der efter Formen ligger nær).
Bjçrn og Bjarni (M.). Disse to Navne, af hvilke det förste herte
til de i Middelalderen hyppigst brugte, og det sidste var meget
almindeligt, kunne ikke adskilles fra hinanden, naar de staa
som Iste Led i Stedsnavne, selv om man har disse i
middelaldersk Skriftform, da r i G-enitivsendelsen -ar i B jar nar- i
denne meget ofte er forsvundet foran efterfølgende Konsonant.
Bjarnar- eller Bjarna- i Stedsnavne lyder i Nutidsform i
Regelen Bjørn-, Bjønn-; kun i enkelte Tilfælde findes Udtalen
Bjænn-, Begynder 2det Led med en Vokal eller med h, er
Bjarnar- gjerne nu gaaet over til Bjørner-[Bjønner-). Blandt
de Stedsnavne, som efter sin nuværende Form nærmest synes
at have et af disse Mandsnavne til 1ste Led, kan der vistnok
være enkelte, som i Virkeligheden ere sammensatte med et
Personnavn, dannet af bjçrn ved Sammensætning, særlig
Bjçrn ulfr (se dette). I mange Tilfælde er det umuligt at
sige, om et med Bjørn- begyndende Stedsnavn er at forklare
af Mandsnavnene eller af Dyrenavnet (der desuden ogsaa, om
end sjelden, findes brugt som Fjeldnavn). [Jfr. NG. II 62. II
119. II 423.] Af denne Grund er i den følgende Række ikke
medtaget Navne som Bjørnaasen, Bjørnebæk, Bjørndalen,
Bjørnlien, Bjørnøen, uagtet nok i enkelte Tilfælde ogsaa disse kunne
have sin Oprindelse fra Personnavnet; omvendt kunne naturlig
enkelte af de opførte Navne være sammensatte med
Dyrenavnet. I enkelte Tilfælde kan nok et Elvenavn ligge til
Grund. Elve af Navnet Bjønna findes endnu i Gausdal og i
Telemarken (Bielv til Kvenna), og Bjørnaaen, Bjørneraaen
hede flere Elve i den nordlige Del af Landet. Det bemærkes,
at Genitivformen Bjçrn s- kan paavises saa tidligt som 1330,
DN. IV 170.
Bjørnestad 152 Trøgstad (a Biænnæstadum 1368, DN. IV 362;
i Biernastadum 1369, DN. IV 371; i Biænnastadhom RB.
147), udt. bjø"nnsta eller bjø"nne-.
Bjørnestad 26 Askim (a Biænnæstodum 1336, DN. I 190;
Bienstad RB. 256), udt. ligesaa.
Bjørnestad nævnt 1723 som Ødegaard under Søndre Mørk 48
Spydeberg.
Bjørnestad 65. 121 Rakkestad (i Biærnastadhom RB. 158, jfr.
160, 505; a Bernestadhom 1370, DN. IX 170), udt. bjø nesta
[og bjønnesta NG. I 108],
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
