- Project Runeberg -  Den norsk-skotske Kabel : en Fremstilling af Kabelsagens Historie /
28

(1869) [MARC] Author: Joachim Ebbell With: Ole Jacob Broch - Tema: Telecom
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bilag - XI. Uddrag af en Redaktions-Artikel i Morgenbladet No. 214 for 5te August 1866 - XII. Redaktions-Artikel i Morgenbladet No. 215 for 6te August 1866

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

paa Norges Yestkyst med de dybe, lune
Naar noget saa Unaturligt sker, som et
Telegrafanlæg fra Øsersøens ene Ende til
den anden, medens begge dens Bredder frem
byde det bedste Terræn, saa kommer man uvil
kaarlig paa den Tanke, at der maa stikke noget
under, at Traadene i denne Linie hovedsagelig
ville blive optagne af de tre Landes — Ruslands,
Danmarks og Englands — Statsdepescher til
Fortrøengsel af den Korrespondance, hvori vi ere
interesserede. Og naar Freden mellem Dan
mark og dets sydlige Naboer atter kræn
kes, saa er vor Forbindelse med England
ad denne Vei med det samme tilintetgjort.
Det er saaledes iøinefaldende hvorlidet eftertragte
lig for os Realiseringen af denne Plan i Grunden er.
En Sammenligning mellem en dansk
engelsk og en norsk-engelsk Linie for den
skandinaviske Telegrafkorrespondance vil,
efter vor tidligere Fremstilling, ganske
falde ud til Fordel for den sidste. Den
norsk-engelske Kabel er meget kortere, følgelig
billigere baade at anlægge og at benytte til Te
legrafering; den landes paa en Kyst, hvor de na
turlige Forhold ere gunstige og fremforalt: vor
Forbindelse med England og det øvrige Yesteu
ropa ad denne Yei trues ikke med idelige
Afbrydelsei ved usikre politiske Forhold
i Tydskland og de tydske Nabolande. Det
er fornemmelig af denne Grund, at vi nære Haab
om, at det herfrå udgaaede Forslag ogsaa skal
vinde Anklang i Sverige.
Ycd det national-økonomiske Møde i Stock
holm, hvor nærværende Sag bragtes paa Bane
af Dr. Broch, viste det sig, at den almindelige
Mening gav den projekterede norsk - engelske
Ledning Fortrinet. Ikkun nogle Danske gjorde
herfrå Undtagelse. Det er derfor at haabe, at
Aktietegningen i dette Foretagende nu vil nyde
en langt bedre Fremme i Sverige end den første
Gang, Indbydelse udstedtes. Sagen har nemlig
en anden Stilling overfor Sverige nu end den
gang£ Det er unegtelig saa, at Sverige ved Ind
førelsen af den projekterede norsk-engelske Linie
kommer til at tabe endel af sine Transitindkom
ster, og forsaavidt kan man jo gjerne sige, at
Sverige har Interesse af, at i Spørgsmaal værende
Anlæg ikke kommer istand. Men naar der i
dettes Sted trues med en norsk - dansk - engelsk
Linie, saa vil jo Sverige i Tilfælde af dennes
Istandbringelse alligevel tabe sin Transit uden
Løfte ora saadant Vederlag, som det norsk-en
gelske Anlæg giver; thi her vil man, da Tilslut
ningen til det russiske Net ved en Ålandslinie
snart nærmer sig sin Fuldendelse, efter al Rime
lighed faa ligesaameget ja langt mere igjen i
Gjenneragangsporto af russiske Depescher, end
hvad der tabes ved, at de norske dirigeres en
anden Vei. Rusland, forekommer det os, maa,
politisk betragtet, have langt større Interesse af
at slutte sig til heromhandlede Linie, end til en
Linie, der gaar over Jylland til Yesteuropa;
denne taber seiv for Rusland sin Betydning i det
Øieblik, Preussen interimistisk skulde besætte
den jydske Halvø.
Yort Storthiug har i Tilfælde a£ den norsk
engelske Kabels Anlæg bevilget Midler til en
direktgaaende Traad fra Egersund til den sven
ske Grændse, hvorfra den rimeligvis vil blive
fortsat gjeunem Sverige og tilknyttet det svensk -
russiske Anlæg over Ålandshavet, Yi gjøre op
mærksom paa denne Omstændighed særlig for
de mange Mænd inden vor Handels- og Skibs
rederstand, som have sine Hovedforretninger paa
134 [Bil. XI.-XII.
BILAG.
m
Redaktions - Artikel i Morgenbladet No. 215
for 6te August 1866.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:12:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norskotske/0140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free