- Project Runeberg -  Den norsk-skotske Kabel : en Fremstilling af Kabelsagens Historie /
17

(1869) [MARC] Author: Joachim Ebbell With: Ole Jacob Broch - Tema: Telecom
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Kabelsagen i 1868

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ringens Overtagelse afLinierne er uaf
gjorl3). Dette er imidlertid ingen Om
stændighed, der lægger nogen Hin
dring iveien forTarif-Arrangementet.
signé Co II ett.
Antydningen afRegjeringens Over
tagelse refererede sig til det i det en
gelske Parliam en l fremsatle Forslag
om, at Regjeringen skulde overtage
alle Teleg ra fledninger iEngland, hvil
ke da skulde drives samlede a f Post
departementet."
Taleren refererede nu i Korthed, hvad der
tidligere var gjort for Planens Realisation, hvor
ef’er han bemærkede, at en overordnet Funk
tionær ved den norske Telegraf, Hr. Collett.
som paa Telegrafdirekldrens Vegne var i Eng
land for at modtage en Kabel, havde efler en
14 Dages Vexling af Telegrammer og Breve
sendt det nu oplæste Telegram, hvorefter man
maalte kunne faa en god Kabel.
„Det var del samme Hus, som Re
gjeringen havde benyltel, og de Kab-
Ie r , denne havde faa e t, vare m egel
gode. Der lovedes nu en Kabel for
54.000 Lstr. og Tilveiebringelse af de
30.000 Lstr., som mang1 e d e, hv i s vi
kunde skaffe 24,000 Lstr, Man burde dog
have 60,000 Lstr ; thi man skulde have Op
syn med Kontraktens Udforeise, og desuden
vilde der allid ved Nedlægningen af Kablen, og
for man kunde faa den i god Drift, foranledi
ges forskjellige smaa Udgifter, som ikke let
kunde beregnes, men dog vilde lobe op til
en Sum, som neppe vilde blive mindre end
20.000 Spd. Vi havde forst lænkt at laane,
naar vi skulde begynde, men uaar der mang
lede en saa liden Sum, var det efler Talerens
Mening urigligl al begynde, uden at den hele
Sum fra forst af var legnet. Vel vilde Li
nien rimeligvis svare meget god Rente
3) „K a n ikke seiv gjøre Noget" d. v. s.
sætte Penffe i vort Forelagende paa en Tid. da
de underhaudlede uied den engelske Regjering
om Salgel af sin egen Forretning,
for Aktietagerne4) — foruden at den
var til Fordel for Landet —> men dog
ikke saa stor, al der kunde blive Vi
dere at afbetale paa Gjæld. Da vi i
Lordags modtoge Telegrammet fra England,
salle vi os slrax i Forbindelse med de Huse
omkring i Landet, som havde paataget sig al
faa Aktier legnede. Der var ogsaa indlobet
Telegrammer (hvilke Dirigenten oplæste) frø
de fleste Byer Landet rundt, og under Forud
sælning, at der var indloben en Misforstaaelse
i Telegrammet fra Arendal, saa at de der
nævnte 130 Aktier vare de to Assurancesel
skabers, og man overensstemmende med den
tidligere Tegning kunde paaregne desuden 120,
viste der sig en Forogelse i Tegniugen iste
denfor en Formindskelse, uaglet de sidste Aars
Kataslrofer havde tilintetgjort flere Anlegninger.
Kun fra Molde havde man annuleref.
sin Ak li e tegning, hvorti) man dog ikke
var berettiget, da der i Indbydelsen
ei var nævnt nogen bestemt Frist, og
man den hele Tid havde arbeidet tr o
lig(?) for at naa Ma al et. Nu maatle man
saaledes bestemme, hvad man skulde gjore for
at faa Akliekapitalen foroget. Inleressen Lan
det rundt havde, naar man nndtog Drammen,
Arendal, Stavanger. Bergen og Haugesund, vist
sig meget liden: men man tog feil, om man
deraf slultede, at den virkelige Interesse var
liden. Men Sageu kunde ikke gaa uden per
sonlig Anslrengelse af de Mænd, som havde
positiv Nytte og Interesse af Sageu; thi at
falde tilbage paa Statskassen, var Noget, man
kun maalte gjore i yderste Nod, og Sagen
vilde da kræve en lang Behandling, for man
kunde opnaa Storthingets Vedlagelse. Man
burde derfor vel gjore et nyt Opraab om en
foroget Subskription. Der var tre Momen
ter, som maatte gjore Sagens Nytte
indl y sende for enhver Skibsredcr:
forst at et Telegram isledenfor 1 Spd.
4) Denne Udtalelse bedes erindref, — Hr
lleflyes Mening om vor Liujes Rentabilitet i
Juni 1668.
17
MØDE ANGÅAENDE HENLEYS TILBUD.
v.]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:12:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norskotske/0023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free