Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Utviklingen efter 1814 - III. Tredje tidsrum, indtil 80- à 90-aarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188 - 111. - H. Gjestland. Herman Gjør.
hvis ledsagende meteorsten
fald under navn av «Tysnes
meteoriten» dermed blev
bevaret for Universitetet. Sit
hovedvirke har han — en
ægte vestlandstype i sit
slags — nedlagt som distrikts
læge paa Voss (fra 1887),
hvor han gjennem initiativ
og energi viste sig, paa
mange forskjellige omraader,
at være lægen med det
praktiske grep paa tingene;
han oprettet bl. a. et epidemi-
Halvor Gjestland
lazaret (T. f. D. n. L. 1905), og fik omsider bugt med den
særdeles langvarige «Kjønnegaardssot» (tyfoid), efterat det var
lykkedes ham at gjennemføre gaardens nedbrænden fra grunden
av. I anerkjendelsen av hans virke besluttet herredsstyret
at oprette et fond, der bærer hans navn og er knyttet til
«Bjørkelid», som var det første her i landet (efter G.s for
slag) opførte pleiehjem for tuberkuløse.
Herman Gjør, 1824 — 1905, hadde været medicinsk reserve
medicus og ansattes efter Wilh. Boeck, s. 0., som overlæge —
alene, indtil delingen i 1874 — ved Krohgstøttens sykehus i 1861.
Derute paa «Krona» gik han saa sin trofaste stuegang i
21 aar, da han traadte tilbake, og det var et uavbrudt og
ufortrødent arbeide, som han havde lagt i sin gjerning. Han
var en av naturen godhjertet mand og hørte til de «snille»
overlæger, men kunde ogsaa skrubbe, og det ordentlig,
hvis han fandt det paakrævet. Belæg til klinisk iagttagelse
hadde han i overflod og og vilde ikke, at dette skulde ligge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
