Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Utviklingen efter 1814 - II. Andet tidsrum, indtil 60- à 70-aarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 11. — J. A. Holmboe.
1 18
metode, skrev, ibid. 1859, om «Kloroformens Brug i Fødsels
hjælpen» samt om nye operationsmetoder for Vesiko-vaginal
fistler, angav ved Naturforskermotet i 1868 en ny Gjenoplivnings
maade ved Asphyxia neonatorum (endevending av fostret) og
viste sig ved sit i Bergens Lægeforening, M. f. L. 1869, avholdte
foredrag om Puerperalfeberens væsen og forebyggelse gjen
nemtrængt av den ved Semmelweis angivne profylaxe.
Jens Andreas Holmroe, 1827 — 76, debuterer, efter at ha
været distriktslæge og derunder bl. a. fungert som ordfører i
Strandebarm, paa spedalskhetens omraade, idet han fra 1858
fik ansættelse ved Pleiestiftelsen nr. 1, ved St. Jørgens Hospital
og ved Lungegaardshospitalet. — I 1859 studerte han under
Virchow og Graefe, reiste i 1863 med stipendium til Nord-
Amerika, i den hensigt at undersøke spedalskheten hos sine lands
mænd (M. f. L. 1865) og foretok samtidig en tur til Tennessee, for
efter slaget ved Chattanooga at gjøre sig bekjendt med felt
lasaretterne dersteds. S. a. blev han overlæge ved Bergens
sykehus, av hvis bygningsmæssige forbedring, særlig med hen
syn til anlæg av romerbad, han hadde fortjeneste. — I tabel
lerne over spedalske i Norge 1858—62 findes beretninger fra
hans haand; i N. med. Ark. 1870 gav han en mindre med
delelse om fractura cruris i den tidlige barnealder, men for
øvrig var hans medicinske forfatterskap ikke betydelig.
Til gjengjæld skrev han som æstetiker et stort antal
avisopsatser av skjønlitterært indhold, var medarbeider i
«Idun», deltok i diverse gjøremaal av ideel beskaffenhet, saasom
Det dramatiske selskab, Forelæsningsforeningen etc. og gjorde
sit hjem [hvortil han i det sidste jevnlig var lænket ved
smertefulde nervelidelser, som hans jernvilje en tid holdt stan
gen, men i længden ikke kunde mestre] til det fælles møtested
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
