Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tidligere læge- og sykeforhold i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 A
ehirurgi, armeens feltskjærere m. m., hvilke sidste førte bi
med uthængt bækken, og hvis forretning efter mandens død
ofte dreves av enken ved leiede svende. «Badstuemændene»
stod igjen et trin lavere og var i bartskjærerprivilegierne av
1672 strengt mindet om at holde sig til sin badstue og sin
kopsætning. «Sjugemestrene» tilhørte de militære læger, og
der fandtes i det 17 de aarhundrede i hele landet ikke over 5
medici, en i hver av stiftsstæderne samt en berglæge paa Kongs
berg, idet først i det 18de aarhundrede antallet av amts- og
landphysici blir forhøiet. Medici’s forhold til chirurgi utjev
rgi utjev
nedes, efterat det anatomisk-kirurgiske teater i Kjøbenhavn 1736
senere det kirurgiske akademi, var oprettet, og kirurgerne ha:
nu længst intet med barbering og denslags at bestille. Sa;
sent som i 181 4 bestod det civile lægevæsen av 15 fysikate
og 27 kirurgikate
vilke sidste av
es av de senere
distriktslægeembeder
nder et norsk sunc
etskollegium, hvi
ket 18 denne
form forøvrig a
ophævedes. En
kjendt distnktsk
ALEX. MøLLEF
62— 1847, der ti
like var Eidsvolds
orsar
neste læ
4, og derefter
avbrudt valgman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
