Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oversigt over Det norske Missionsselskabs Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5
Vi stal nu forsoge at give et Billede af det saaledes stiftede
Selskabs Historie i grove Trcek.
Naar Selskabet kaldte sig „Det norske", saa var delte et
Navn, som indtil videre mere var et Udtryk for, hvad man haabede,
det vilde blive, end for, hvad det var) thi vaa det grundliggende
Mode var ingen fremmodt fra det Nordenfjeldste, og fra Sftlandet
kun Schreuder, der forovrigt kun med Forbehold deltog i de trufne
Afgjorelser. Det var derfor i Virkeligheden kun et Missionsselstab
for Vestlandet, eller endog kun for den storre Del af samme, idet
kun Stroget fra Bergen til Kristianssand var repræsenteret. Men
indenfor dette Strsg var alle de tre tidligere ncevnte Aands
retninger med, og alle fik sine Repræsentanter i Selska
bets forste Hovedbestyrelse. Det var at man vilde
undgaa al Partiskhed og samle alle alvorlige lutherske Kristne, som
vilde vcere med.
Imidlertid vedblev en i Kristiania dannet Komite at indsamle
Bidrag scerstilt til Schreuders Udsendelse. Hau udgik derfor i 1843
med Understøttelse baade af Selskabet og ncevnte Komite. Forst van
Generalforsamlingen i Kristiania 1846 blev Stillingen en anden, idet
da baade det Nordenfjeldste sluttede sig til Selskabet, og hin Schreu
derkomite oplostes, saa at Schreuder fra nu af kun stod i Selska
bets Tjeneste. Forst fra nu af fortjener Selskabet fuldt ud Navn
af „Det norske Missionsselskab".
Selskabets videre Udvikling og Vext herhjemme maa vi affær
dige i storste Korthed for at kunne faa den fornodne Plads til Arbei
dets Historie ude vaa Misfionsmarken.
Vi har allerede ncevnt, at der i Selskabets Stiftelse kun deltog
65 „Missionsforeninger". Disse var dog indtil 1846, da Sel
skabet blev til et virkeligt Landsselstab, stegne til 120. Senere har
Antallet stadig voxet, saa det nu udgjor over 900. Ved Siden af
disse er der ea. 3—4000 Kvindeforeninger, d. v. s. Foreninger, som
kun beftaar af Kvinder, der samler sig til Arbeide for Missionen.
Ogsaa af Mandsforeningerne er enkelte „Arbeidsforeninger",
medens de fleste kun yder til Missionen ved Gaver i Bosserne under
sine Moder.
Som Regel har saavel de almindelige Foreninger som Kvinde
foreningerne et Mode hver Maaned, dog tildels ogsaa hyppigere eller
sjeldnere. Deres Organisation er yderst simpel. En Kreds af Mis
sionsvenner stutter sig sammen og beslutter at virke for Hedninge
missionen i Forbindelse med vort Selskab og efter dets Grundregler,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
