Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FLAG OG KOMMANDOTEGN
279
Denne bestemmelse, der ikke fik nogen tilsvarende i Sveriges
grundlov eller i riksakten, danner som bekjendt, særlig for han*
delsflagets vedkommende, indledningen til et av de interessanteste
avsnit av Norges politiske historie i det forløpne aarhundrede.
Det ligger imidlertid utenfor denne beretnings ramme at ta med
andet end hvad der vedrører orlogsflaget.
Orlogsflaget av 1815. Den 7. mars 1815 resolverte kongen
i sammensat svensk og norsk statsraad, at saasom i overensstem*
melse med § 111 i kongeriket Norges grundlov orlogsflaget for
begge riker burde være et fælles unionsflag, saa hadde H. M.
fundet for godt at «udi» det svenske orlogsflag burde optages de
norske farver efter en vedlagt tegning. Ved en kgl. res. av 10.
april 1815 blev det derpaa bestemt at dette flag skulde heises
første gang den 6. juni 1816 og siden ved alle forekommende
leiligheter paa alle fæstninger, skanser, batterier og krigsfartøier.
Dette «unionsflag» var det svenske orlogsflag, hvis øverste blaa
felt nærmest stangen var ombyttet med et rødt felt med et
diagonalt liggende hvitt kors, der skulde repræsentere de norske
farver.
Toldßaget indtil 1842. Det fælles orlogsflag blev foruten at
være krigsmagtens flag tillike toldflag. Grunden hertil maa an*
tagelig søkes i det før foreningen med Sverige raadende forhold,
da der i en kgl. forordning av 1. februar 1797 var git den bestem*
melse at krydsbetjentene skulde føre «et rødt Flag med hvidt
Kors, splittet for Enden, med Indskrift i Midten «Kongeligt
Toldflag»».
Denne bestemmelse overførtes først til den provisoriske an*
ordning angaaende «Told* og Consumptionsvæsenet» av 7. de*
cember 1818 og derefter til toldloven av 28. juli 1824, i hvis §
34 det heter at krydsbetjentene skal føre orlogsflaget med ind*
skrift «Kongeligt Toldflag». Dette toldflag blev ogsaa heist paa
toldbodene iland.
Stortingets arbeide for orlogsflagets frigjørelse under Carl
Johans regjering. De svenske farver i orlogsflaget var som rime*
lig kan være litet populære her i landet. Der gik imidlertid mer
end 20 aar før denne uvilje fandt officielt uttryk i Stortinget, uag*
tet dette allerede i 1821 fastsatte ved lov det norske handelsflag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
