Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
og Frimodighed, hvormed denne alvorlige, begavede Mand
med et imponerende Mre, s^l vcesentlig have bi
draget til, at Prindsen opgav sin Plan, at bestige Norges
Throne ifolge sin Arveret. Prindsen erklcrrede sig over
bevist ved Sverdrups Grunde, omfavnede ham og bad
ham forsoge paa at faa Biskop Bech og Carsten Anker
til ogsaa at forandre deres. Mening. Bech gik efter nogle
faa Indvendinger over til Sverdrups Mening, men Car
sten Anker afviste Sverdrup koldt og kort med den Ve
mcerkning, at Norges ncervcerende Stilling krcevede andre
og mere energiske Forholdsregler."
ligst. Han endte sin Vegrundelse med den Itring, at han ikke
tvivlede om, at det norste Folk med frit Valg til Konge vilde
kaare Prindsen, der i Farens og Nsdens Stund med en saa
hsimodig Opofrelse havde villet knytte sin Skjebne til Folkets, og
at han var overbevist om, at Hs. Kongl. Hoihed vilde finde det
meget hederligere, at Harald Haarfagres og Sverres gamle
Krone overraktes ham af et frit Folk, end om han fik den ved
Arv eller paa anden Maade. Efterat Prindsen flere Gange
havde afbrudt Sverdrups Foredrag med Indvendinger, og en-
gang bebreidet ham Sophisteri, sagde han til hans sidste Itringer
,Nu bliver De Poetisk," omfavnede ham og tilfoiede: De har
Ret, jeg er bleven overbevist." — Ved at sammenligne denne
Sverdrups Fremstilling, (som rigtignok fsrst er nedtegnet af Pro-
fessoren efter Hukommelsen mange Aar derefter) med Henrik Wer-
gelands Beretning i hans Konstitutlonshistorie, vil man se, at
denne geniale Digter ftaa Sandhedens Bekostning vel meget har
benyttet sin lieenti» pneticn, og at Beretningen om, at Sverdrup
fanbt Anker, Bech, Rosenkrantz, Eollett og Flere med
nedsiagne Aasyn, taust’ og i sorgmodige Stillinger, at Ni el sen s
Ndraab M er tabt," og at Sverdrup med sin dybe Nsst og
det starpe Blik fastet paa Prindsen med roligt Eftertryk sagde:
«Dertil (til Norges Throne) har Deres Kongl. Hoihed ikke mere
Ret end jea," kun ere poetiske Blomster i en smuk Ramme, for at
Billedet stal tåge sig desto bedre ud. Sverdrup ytrede selv 4844,
at han ofttraadte som den almindeltge Stemmes Organ i det
Dleblik, da Higen Nordmand betcenkte sig i Valget mellem Af°
hcengighed og Selvstendighet», Treldom og Frihed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
