Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Enkeltbilleder fra norsk-amerikansk litteratur og kunst - Lars Tobiason. Av Peer Strømme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
betale ham et par hundrede dollars og desuten hjælpe
ham til at finde en anden homestead. Men det var
som at snakke til væggen. Lars vilde ha netop den
kvart og ikke nogen anden; den var hans, og ingen
mr. Cook kunde narre den fra ham.
Lars og hans familie bodde i Herbrandsons lille
hytte, og hvordan de alle fandt soveplads der, forstaar
ialfald ikke jeg. Vi hadde jo allerede pløid hans eget
land for ham, saa han nu kunde arbeide for Herbrand*
son gjennem «harvesten» og høstpløiningen. Men da
den første vintersne faldt, netop før de seks maaneders
frist var omme, tok Lars og hans ældste søn sig tid til
at opføre etslags hus paa hans kvart. Efter den tid
holdt jeg øie med ham eller fik nogen anden til at
gjøre det. Vi kom snart paa det rene med at han ikke
hadde sit hjem paa sin homestead undtagen i høist
uegentlig forstand. Han lot til at bilde sig ind at han
gjorde sin pligt efter loven, naar han gik derut og sov
i sit nye hus en og anden gang. Nu var det altsaa
min tur til at gjøre noget. Jeg fik en av mine mænd
til at «jumpe claimen», som det kaldes, ved at bosætte
sig paa den, idet jeg lovte at jeg i tilfælde skulde holde
ham skadesløs. Vi vilde bringe saken frem for land*
kontoret og skaffe bevis for at Lars hadde tapt retten
til landet ved ikke at ha sit hjem paa det, saaledes som
loven bestemmer.
Da Lars Tobiason en kveld kom ind i sit lille hus
for at sove der og fandt min mand sittende paa seng*
kanten, blev han sint, kan dere tro. Han forstod straks
hvad det her gjaldt. Han spyttet i nævene og tillot sig
at oplyse om at han kunde dænge, om det skulde være,
alle yankier paa hele Granville*farmen. Min mand hadde
imidlertid mot i brystet, samt en revolver i haanden,
og Lars fandt det rettest at gjøre retræt denne gang.
Men idet han gik, sa han:
«Vent du bare til jeg engang træffer dig, naar du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
