Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250"
Det er et tilfælde som ser ut som en tanke, at det er
samme vaar som Welhaven holder sine opsigtsvækkende
forelæsninger, hvori han hævder den folkelige poesis rang
og betydning i et lands literaturutvikling og paaviser dette
for Norges vedkommende — at Jørgen Moe og Asbjørnsen
avtaler og i store træk utformer planen for samarbeidet med
eventyrene. P. A. Munch stod som Asbjørnsens og Moes
hovedautoritet i disse spørsmaal; ikke mindst i Vidars spalter
hadde han skapt sig denne stilling gjennem sine indlæg i
sprogstriden og gjennem sine studier i norrøn kultur.
Og Jørgen Moe, denne fødte begavelse i folkeminne»
forskningen, denne digter i hvis produktion nationalroman»
tiken gav sig saa typiske utslag, hvor stod han?
Avhandlingene av 1840, den bekjendte indledning til
Samling af Sange, Folkeviser og Stev i norske Almuedialekter
og fortalen til Norske Folke- og Barneeventyr viser ham
som en skarpsindig videnskabsmand og en erklæret realist.
Her stiller han »den Hovedfordring til et Lands Skjøn»
literatur, at den i rene luttrede Billeder skal afspeile Folkets
Liv, saaledes som dette efter fysiske og historiske Betingelser
er til.« Han stiller kravet om en realistisk tolkning av lan»
dets natur og av »Folkets Hus» og Hjerteliv«, og — han har
et »freidigt Haab til Hr. Welhaven«, at han skal magte at
løse tidens opgaver.
J. Moe føler sig altsaa baade videnskabelig og kunst»
nerisk i slegt med intelligenspartiet.
Endelig ønsker han at føre sagnstrømmen og folke»
poesien ind i fremtidens literaturutvikling og la den bli en
av dens drivende kræfter (se ovenfor s. 186, f.).
Saa djervt og realistisk visste han at bruke sin »ro»
mantik«.
Hermed er J. Moes samarbeide indledet, med Wel»
haven, som literaturhistorisk begrundet og kunstnerisk gjen»
nemarbeidet nationalromantiken, og med P. A. Munch, som
blev det samlende midtpunkt for det vældige videnskabelige
arbeide som blev grundlagt og indledet i disse aar — den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
