Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212"
fødte realistiske instinkter og krav er blit helt tilegnet og god*
kjendt av bevisstheten, før de er løftet op i lyset av en hel
sammenhængende livsanskuelse.
Det livssyn Welhaven kjæmpet sig frem til, kan i kort*
het karakteriseres slik:
Det dunkle og impulsive hører jorden til, i det bunder
alle konflikter, al tvil, al smerte. Først gjennem tankens uav*
ladelige arbeide, gjennem »Aandens Daab«, splittes taakene,
hæves og klares instinktenes jordbundne liv. Hvor der er
lys, er der ingen smerte. Som for de gamle grækere var
lys og lyksalighet synonyme begreper i Welhavens bevissthet.
Han drømmer om en »Sangens Helligdom« paa en »gjenfødt
Jord«
»hvor alle Tvivlens halve Ord
i Lys skal smeltes om.«
Det lys som var formaalet for Welhavens lange kamp*
liv og gjenstanden for hans dype længsel, var i sin inderste
kjerne av religiøs art, han krævet det høieste, »det guddom*
melige lys«. I et digt av denne titel heter det:
Dybest inde
i mit Tungsinds Gange
kunde du mit Hjerte finde,
som en frikjendt, lysbegjærlig Fange
saa jeg dig, min Sol, oprinde.’)
Welhaven hørte til de temperamenter hvis under*
bevisste liv vældet frit og frodig frem — karakteristisk er
denne ytring av ham: »Er det ikke tungt, at der endnu i
mig skal kunne dukke saadanne forvirrede følelser og ord
frem, hvis rette kilde jeg ikke kjender?«2)
Men netop derfor tørstet han saameget mer efter lys
og klarhet og fuld selvkontrol, efter at »Sjælens Dyb« maatte
faa en »lutret Røst«, han krævet det med en bøns religiøse
inderlighet:
!) V, s. 42, 103. 2) Løchen, Welhaven, s. 346.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
