Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166"
under Storm Wangs hænder, hans virkelighetssans og kunst«
neriske kultur var forlængst saa utviklet at hans krav ogsaa
til novellistisk fremstilling laa langt over det Storm Wang
hadde været istand til at præstere.
Maja betegnet for Storm Wang hans høidepunkt som
forfatter. Det han siden skrev, rangerer blandt leiebiblioteks«
romanene.
Samme aar (1838) som Storm Wangs Maja utkom,
offentliggjorde Theodor Reginald (Niels Mathias Aalholm
fra Arendal) to »norske Noveller«, Presten i Theilemarken*)
og Lodsens Datter. I den første fortælling er der et ster«
kere nationalt element tilstede end i Maja, men intrigen er
til gjengjæld langt mer indviklet og romanmæssig.
Vi blir paa den ene side vidne til en »Brudefærd i
Theilemarken«, hvis bondepsykologi akkurat som hos Storm
Wang er temmelig løs, stundom skjærende falsk, vi faar høre
en folkevise paa telemaal, som for sikkerhets skyld over«
sættes, vi bestiger endog et telemarksfjeld ’) — men der findes
paa den anden side saa utrolig mange romantiske forvik«
linger at den nationale duft truer med at gaa fløiten.
I Lodsens Datter føres vi ind i et litet skjærgaards«
interiør blandt »barokke Klipper«, hvor »den vrede Ægir«
raser. Dog bor der en lods ved »dette lille Archipelagus«,
fortæller Th. Reginald, hvis stilfølelse — hvad der fremgaar
av det foregaaende, — var temmelig mangelfuldt utviklet.
Det er først i 1840«aarene at Th. Reginald naar frem til
at levere mer realistisk farvede skildringer. En ny fortælling,
En norsk Matros, utkom i 1843. Den har hittil været umulig
at opspore. Men i 1847 kom det tredie bind norske noveller
(under titelen Lys og Skygge), som i det hele maa stilles i
gruppe med 1830«aarenes nationale fortællinger, og som der«
for har interesse i denne forbindelse, ikke mindst fordi den —
!) S. 66, f, 140, f, 160, f.
") I fortalen fremhæver Th. Reginald uttrykkelig at novellens hoved«
person er skapt efter levende model.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
